Dag 1861 – Året der er gået – eller bare en helt almindelig opdatering

Så nåede vi årets sidste dag, og som så mange andre vil jeg gøre status. Status over et år der for mange, ikke kun for os, har budt på udfordringer.

Vi har haft en samtale med lægen, han kunne ikke forstå Leanders symptomer/bivirkninger, hvilket betyder at vi nu har fået muligheden for at testen en ny type medicin, der kan være med til at dæmpe nervesmerterne i benene. Det er antidepressiver til voksne, og vi er endnu ikke nået der til, hvor vi har lyst til at give det, så indtil videre så klare vi os med panodil.

Omkostningerne ved mulige bivirkninger, syntes vi er for store, i forhold til resultatet.

Så status pt. er at vi følger planen, og Leander skal have kemo frem til august. Han skal starte i mini sfo i april, hvilket er lidt vildt. Det betyder også at vi er gået igang med “træning” af skolebarn. Det betyder bl.a. at Leander skal lære at falde i søvn selv, indtil videre har vi siddet hos ham, til han har sovet tungt, men det har altid været på bekostning af pigerne. Vi har besluttet, at han nu skal lære det selv, vi syntes de er på tiden. Det er ingen hemmelighed at man ikke får særlig meget voksen/alene tid sammen, når man på den måde sidder hos et barn det meste af aftenen.

Kristine veksler lidt i humøret og trivslen, og særligt lige nu er det svært, svært at skulle være en stor pige, når hun ser på sine omgivelser så mærker hun modstanden på at blive ældre, for betyder det så at jeg bliver mere sur og indesluttet, at jeg pludselig ikke gider alt muligt – særligt i samværet med andre? Vi har mange snakke om trivslen i skolen, og skal i det nye år af have aftalt et nyt møde med skolen/lærerne. Jeg kan se en tydelig tendens, for når Kristines klasselærer er fraværende (altså ferie, sygdom el), så har Kristine en oplevelse af at være det nemme offer, at så kan hun på ingen måde være en del af fællesskabet. Lidt ligesom da man var helt lille, så har hun ikke en stemme, og kan kun “få lov til ” at være hunden.

Josefine har også svært ved at finde sin plads, med en klasse med stor overvægt af piger, så skal man fra en tidlig alder allerede finde ud af at navigere i manipulationerne, og hvordan agere man i pigefnidder. Det er lidt svært, så vi kæmper med at være sig selv, og ikke mindst så har vi herhjemme en kamp om hvem der bestemmer. Vi har en datter der er virkelig dygtig til at indgå i diskussioner, og jeg vil forsøge at komme med en oplevelse, så kan I grine af den – sammen med mig.

M = Malene J = Josefine

M: Du skal tage undertrøje på

J: Hvorfor?

M: Fordi det er vinter, og jeg vil gerne have du har to lag på. Du kan jo tage en t-shirt på, eller en cardigan udover, så kan du tage den af, hvis du har det varmt

J: Hvorfor skal Kristine ikke have undertrøje på?

M: Fordi hun går med top, så når du når den alder, så kan du også “nøjes” med en top

J: det er da møg uretfærdigt, hvorfor må hun gå med top, når hun ikke engang har fået menstruation?

M: Sådan er det altså bare, du skal have undertrøje på

J:Hvorfor?

M: Fordi det er vinter

J: Hvorfor bliver det vinter

M: Fordi Jorden drejer rundt

J: Hvorfor drejer jorden rundt

M: Hvis ikke der var bevægelse, ville jorden springe i luften, og vi ville dø

J: Så det du siger er, at hvis ikke tager undertrøje på, så eksplodere jorden, og vi dør?

Så vi er begyndt på en retorik der hedder; cut the crap, gør som jeg siger, så gemmer vi diskussionerne til der hvor de er relevante. For hvem gider egentlig lege med en, der vil diskutere alting.

Familien blev 6. december beriget med en lille pige, så nu er Moster flokken op på 5, 6 med min store bonus-niece. Jeg er heldig at have så mange lækre unger i mit liv, at de har lyst til at kysse og kramme, lyst til at lege med mig. Jeg elsker alt ved at høre deres grin. Og ikke mindst elsker jeg mine børns lyst til at være sammen med deres kusiner og fætre, og lege med dem.

Årets gang, er en underlig vidunderlig størrelse, syntes tiden går så hurtigt, hvilket betyder at man kigger tilbage, og tænker – hvad skete der lige der, vi blev et år ældre. Jeg kan ikke forene mig med tanken, men det kommer vel. Jeg nyder i den grad at se udviklingen i familien, og alle de dejlige oplevelser vi har.

I året der kommer, skulle vi gerne komme en tur til Bornholm, så endnu flere dejlige oplevelser sammen som familie, den starter allerede i slut januar, hvor pigerne skal til endnu en badmintonturnering. Det glæder vi os rigtig meget til.
Kristine skal opereres 5. januar i hendes ene tå, vi håber det kan gøre at hendes negle ikke længere giver vrøvl.

Og forhåbentlig kan vi i året der kommer gå i gang med at få rettet hendes tænder, det er et langt sejt træk. Men hun har talt ned siden hun var 7-8 år for at få bøjle på.

Jeg vil ønske jer alle et dejligt nyt år.

Tak fordi I læser med, nu vil vi tage til Falster, og fejre nytåret med skønne venner og deres dejlige børn. Lykken er at dele livets øjeblikke med de mennesker man elsker højest.