Dag 36 - Leander verdensmand uden sonde

Dag 37 – igen en verdensmand uden sonde

Natten har været roligere, det vil sige der gik hele 3 timer fra han blev puttet, til han blev spist af. Han har været vågen som han plejer igennem natten, men jeg kan godt mærke jeg har været social de sidste par aftenener, for jeg faldt i søvn halvt siddende i en amning i løbet af natten, så jeg er noget øm i skuldrene.

Kl. 6.06 var Leander klar, Thomas tog ham, og kl. 6.47 stod jeg op. Vi blev ret hurtig enige om at pakke sammen, og køre hjem til Greve, i stedet for at blive på Lolland. Nu trængte jeg også til lidt ro i hovedet, og Leander trængte til sin egen barnevogn.

På vej hjem var der noget uro på bagsædet, og da vi nåede Lellinge skulle Josefine tisse. Vi endte med at kunne trække den til Solrød, så Farbror og Tante fik lige et kort tisse visit. Imponerende at hun trods alt kan holde sig så længe, uden en dråbe i trusserne.

Hjemme blev der varmet boller (dejligt at have i fryseren), og alle mand sad bænket og hyggede om det. Leander blev babset af, og lagt ud og sove. Pigerne fik lov til at se film, imens vi gik i bad. Jeg var kun lige trådt ud af badet, så var Leander allerede i alarmen. Så det var hurtigt i tøjet, og ned til ham. Han var rigtig træt, men kunne ikke finde ro. Så ham oppe igen, også var vi ellers noget rodløse. Der er så mange ting Thomas og jeg gerne vil have lavet, men det er altså lidt svært med en tvær baby på armen, og to piger der ofte er ret uenige.

Frokosten blev indtaget sent, og så blev Leander puttet igen, vi så endnu en film med pigerne, det er åbenbart hvad vi kan rumme idag. Leander måtte jeg gå med et par gange, men det lykkedes da trods alt at få 5 kvarter ud af ham. Josefine ville lægge puslespil, jeg blev inspireret så jeg begyndte at lægge et. Men lige pludselig så ødelagde den unge dame det jeg var igang med, så blev vi uvenner.

Leander var vågen igen, og jeg besluttede at lave pandekager. Det virker han ret begejstret for, og hvad gør man ikke for at få mad i den lille mand. Det endte med at Tante og børnene kom til pandekager. Det var lige noget tøserne kunne bruge, det vil sige Sofie og Kristine forskansede sig på værelset, og Josefine følte vist ikke rigtig der var plads til hende der.

Vi fik puttet Leander, Thomas og Noah hentede farbror, også skulle de have pizza med retur. Det tog næsten halvanden time før de var retur. I mellemtiden var Leander oppe igen, og fik lidt forskelligt at spise. Imens jeg blandede medicin, underholdte Tante den lille teenager. Det vil sige han demonstrerede igen at han er hurtigere end os, så sonden røg op igen. Det skete i samme sekund som drengene entrerede Pileås.

Vi fik spist, også ringede jeg til Roskilde Sygehus, for at høre om de kunne klare at lægge en ny sonde, på den lille bandit – det kunne de heldigvis. Jeg pakkede os sammen, også vendte næsen imod børneafdelingen.

Velankommet, blev vi modtaget af Heidi, en af de sygeplejersker der passede os, da vi “boede” der. Det var næsten som at komme hjem, og rigtig hyggeligt. Vi fik en stue hvor de var sikre på der ikke havde været andre syge (de sidste 3 dage), de var åbenbart mange børn indlagt med RS virus, og vi skal jo for alt i verden undgå sygdom. Der stødte henholdsvis en læge og sygeplejerske til, det var rigtig rart – for begge parter, tror jeg – at se hinanden, Leander fik rigtig charmet. Han gør sin mor så stolt, ikke kun fordi han charmer, men også fordi han er rigtig god til at sige fra, og hold op hvor han skældte ud over at få lagt sonden.

Hjemme igen, blev Leander putte,t oeg jeg fik sat mig i sofaen. Thomas og jeg er trætte, så det var ikke meget der blev talt sammen, det var svært at holde sig vågen.

Håber alle er klar til uge der kommer, vi glæder os til Leander har fået lagt som sonde om.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dag 36 - Leander verdensmand uden sonde