Dag 63 – Ny sonde

Har besluttet at jeg ikke kommentere på natten længere, med mindre den er virkelig god, så får den hele armen. Leander har fortsat rigtig meget gang i maven, håber virkelig snart for ham at han kan få lidt ro, så hans numse kan hele.

Numsen kan få 1. grads forbrændinger af kemo, og jeg tror desværre det er det der er ved at ske for ham. Jeg må overveje om der er en anden måde jeg skal pusle ham, overvejer at flytte puslebordet tilbage til badeværelset, så jeg nemmere kan bruge sæbe også, hvis det kan hjælpe ham.

Nå men oppe fik vi alle tøj på, Thomas havde taget pigerne, da det lykkedes mig at få Leander til at sove lidt længere (kl. 7). Så derfor var vi igen kommet for sent igang. Puha, måske det bliver bedre i næste uge.

Jeg lavede kartoffelmos til Leander, og den gled faktisk ned, eller det vil sige et par mundfulde, uden for meget ubehag, selvom han ikke havde fået kvalmestillende.

Vi legede lidt, ventede på at elektrikeren (vores lyskontakt har været i stykker siden vi flyttede ind, men nu kan den ikke længere slukke) kom, fik ringet til pladsanvisningen, sendt en mail til sagsbehandleren.

Da elektrikeren kom, ringede jeg til Roskilde sygehus, for at høre om vi bare måtte komme – ingen problem, det kunne vi bare gøre.

Anders kom idet elektrikeren kørte, så det kunne næsten ikke passe bedre. Vi kom afsted, Leander sov på vej derud.

Vi ankommet blev vi vel modtaget af sygeplejeskeren, hun var klar til at læggen den med det samme. Det vil sige da sonden er med wire, så er det en læge der skal lægge den, heldigvis havde hun tid indenfor 10 min, så ventetiden var ikke så lang. Leander syntes godt nok det var irriterende at han ikke kunne lege lidt på gulvet, så kan ventetiden være lang nok.

Sonden blev lagt uden problemer, om end Leander blev ret ked af det, og Andets måtte påpege at han altså ikke havde gjort noget.

Så var vi klar til at køre hjem, denne gang med mig på bagsædet ved siden af Leander. Da først jeg sad der, holdt han op med at hyle, og faldt faktisk i søvn.

Hans temperatur er stigende, hvilket jo gør mig vildt bekymret, og ekstra opmærksom. Det bliver altså lidt for meget, men det er rigtig svært at finde ud af hvordan jeg skal navigere i det her.

Hjemme fik Leander lidt st spise, samt medicin. Vi fik spist frokost, med en veloplagt Leander. Da klokken blev 12.30 var det putte tid. Det lykkedes mig at få ham til at sove i barnevognen, efter en lille gå tur. Mon det er Nexium det virker så hurtigt?

hjemme gik Anders og jeg igang, så vi fik tømt 4 kasser fra den forreste garage (efter vi startede kælderprojektet op), så nu kan den snart gennemgå den store oprydning, så vi kan bruge den igen. Det glæder jeg mig rigtig meget til.

Derefter lavede Anders vores klædeskab, det har virkelig irriteret mig, så I kan forestille jer hvor glad jeg har været for at få det fixet.

Men i al den larm vågnede Leander, jeg fik ammet og skiftet ham. Anders fik den lille mand, og jeg lånte bilen.

Men to tre så fik jeg handlet til aftensmad, og hentet pigerne. Havde også to pakker til afhentning, men det nåede jeg altså ikke.

Kristine fik lov til at få veninde med hjem og lege, dejligt det lige kunne lade sig gøre, så hun ikke oplever hun bliver begrænset af Leanders sygdom.

Josefine og Anders legede med modellervoks, og jeg fik lige nusset lidt, inden vi styr os med en kop the og kaffe i sofaen.

Vi fik sat aftensmaden i ovnen, og Kristines veninde blev hentet. Jeg fik Leander til at sive på min arm, og imens han sov, var der afslapning i stuen.

Anders sørgede for at lave aftensmaden færdig, føler mig så heldig at han ville bruge sin dag med mig, når nu Thomas er ude med arbejdet.

Vi fik spist aftensmad, blandet fredagsslik. Da jeg fik ungerne i nattøj, ryddede Anders væk. Win win (nok mest mig der syntes det)

Da alle mand var klar, fik jeg puttet Leander. Han faldt bare i søvn ( så kan man blive bekymret for det, det har han jo ikke gjort en uges tid).

Vi hyggede i sofaen med pigerne til Disney sjov, og da det var slut, puttede jeg pigerne, imens Anders ordnede resten af køkkenet.

Det vil jeg kalde luksusmodellen.

Da jeg var nede igen, kørte Anders og jeg smed mig på sofaen.

Kort efter ringede Thomas, nu var han på vej hjem.

Tænk så hurtig en dag kan gå, vi fik nået noget, og jeg er tilfreds. Andets mente ikke det var så meget, men når man er vant til at blive afbrudt hele tiden, så var det jo helt vildt i forhold til at pigerne ikke er hjemme.

må I alle få en skøn weekend, jeg håber vi undgår feber og Rigshospitalet, og ellers må vi tage den derfra.