Dag 3 – ventetiden er bekymringernes største fjende

N

Natten til tredje dag har været lang. Den slange Leander får væske igennem “stopper” nærmest konstant. Hver gang trykket i de små slanger bliver for højt går alarmen på pumpen, og man skal gennemgå den lange slange for at være sikker på der ikke er et buk eller at Leander ligger på den. Vi får hjælp af personalet hver eneste gang, og flere gange har de kun lige lukket døren, før vi har kaldt dem tilbage, sikke en tålmodighed og overskud personalet her har, det er utroligt beundringsværdigt så stort et overskud de har til andre.

Kl. 3 blev vi enige med personalet om at stoppe med at give han væske, for vi på den måde ville kunne få tre timers søvn inden han skulle have medicin igen.. Leander vågnede af sig selv kl 4 hvor han spiste ved Malene.. kl 5 vækkede vi Leander for at få ham til at spise sidste gang inden han skulle opereres kl 9, hvor han skulle faste 4 timer forinden.. men det lykkedes ikke at få ham til at spise.

Kl 6 stod vi op, og Thomas gik ned for at flytte vores bil som holdte på Rigshospitalet område, her kan man ikke parkere som langtidsindlagt, da pladserne er forbeholdt ambulante patienter i hverdage mellem 6.45 – 16.45. Vi må i stedet flytte den ud i betalingszonen og skal nu bruge lidt over 100kr hver dag for, at have bilen med herinde.. i princippet en lille ting at skulle gå ned og flytte bilen to gange i døgnet og betale for det, men opgaven føles noget større i den hverdag vi har nu.

Så blev det operationsdag, og den unge mand skulle faste 4 timer. Men han var ikke sulten den sidste gang han kunne få mad, og da operationstiden blev 1 1/2 time forsinket, var det en meget sulten mand vi afleverede.

Indgrebet kunne tage alt imellem halvanden time til tre timer.  Vi havde en forventning om at det var hurtigt klaret, men da 2 1/2 time var gået og vi endnu ikke var hidkaldt, voksede bekymringerne i maven. Det endte med at sygeplejersken ringede ned for at få en status.

Status var; indgrebet var gået helt som det skulle, men da den unge mand er godt polstret havde været rigtig svært at finde frem til den lymfeknude de skulle tage ud.

Hvilken lettelse, det var ikke fordi det var noget galt, han har bare meget at stå imod med.

Da vi endelig blev kaldt til opvågning, foregik det på operationstuen (der var ikke plads andre steder). Leander var vågen da vi kom, og spiste solidt med det samme. Mor meget lettet, for fredag var billedet bestemt et andet.

De kunne fortælle at han allerede havde hevet sit dræn ud af operationssåret – det skulle først fjernes efter 1 døgn.

Inden vi forlod stuen havde han hevet i sit pvk (hvor han får taget blodprøver samt medicin i), så panikken spredte sig på stuen, men det lykkedes at tape det til igen.

Han havde travlt med at følge med i hvad damerne lavede, og der var overskud til smil og charme – man er vel damernes ven.

Tilbage på stuen, fik vi beroliget vores nærmeste, det var rart.

Det er slet ikke til at forstå han er så syg, efter han fik blod holder han sin blodprocent rigtig flot, og hans infektionstal er ikke voldsomt højt.

Sidder med en følelse af at svarerne i morgen bliver anderledes end frygtet.

Det er en ud af kroppen oplevelse, og vi har svært ved at finde ud af hvad der er op og ned.

Her til aften har han været noget mere klynkende, og han har fået lidt mere smertestillede, vi håber det kan give ham lidt mere ro.

Han har tidligere været forstoppet, det er I hvertfald ikke tilfældet mere.

Anders har været forbi, så nu holder vores bil I Vanløse, så skal vi da ikke tænke på det mere.

Pigerne er på Lolland til vi ved noget mere, vi savner dem i dette kaos.

Tusind tak for alle jeres beskeder, kommentarer og opkald, de giver energi til kampgejsten.

Har idag modtaget en meget smuk buket samt chokolade fra mine kollegaer I banken, det var en dejlig overraskelse.

Derudover har vi fået en fantastisk gave fra Iben, Signe (mødregruppe) og Helle (Solrød Pilates), så vi kan få taget et familiefoto, samt få leveret dagligvarer. Det er så betænksomt, og vi har slet ikke ord for hvor rørte vi bliver. Det må jo betide at vi betyder noget for andre.

Vi savner vores hverdag, med alt hvad det indeholder.

Vi har besluttet at hverdag skal have et ord, Idag er det tålmodighed.

Nyd nuet, og kys jeres børn. Leander sover i min arm, og det føles næsten normalt.

PS Nå ja klinikchefen på operationsgangens ord for Leander var fedling, og det var inden operationen, så der er nok noget om snakken.