Dag 38 - Manglende søvn - enorm appetit

Dag 39 – nyt CVK

img_2237

Så blev det tid til at få lagt cvk’et om, det betyder jo at Leander har fastet. Jeg har derfor ammet rigtig meget i løbet af natten, kl. 4 var sidste gang amning, så det var heldigt/uheldigt at det netop var der han skulle have skiftet sin ble.

Han havde rigtig svært ved at sove videre, så Thomas tog ham med i stuen, der faldt de vist begge i søvn. Retur til mig da han var klar til at stå op, så v gik på badeværelset, som vi plejer. Derefter gik vi i køkkenet, hvor vi fik givet medicin. Derefter fik vi Moster Mie til at skifte, og skifte tøjet, så jeg kunne pakke bilen.

Jeg kom afsted til tiden, turen derind var præget af ret meget trafik, og småregn. Det lykkedes mig også at køre forkert, det er imponerende at jeg stoler på at det kan jeg sagtes uden gps, når det gang på gang viser sig at jeg ikke kan.
Vel fremme ringede vi til Anders (Han er wingman idag), men jeg havde i mit kaos lige glemt at fortælle hvornår jeg var fremme, så han var stadigvæk i Vanløse. Det var så der jeg blev ramt lidt af panik, men før jeg kom i tanke om at Rigshospitalet kører med sin egen tidsplan. Så fremme på afdelingen, blev Leander vejet, vi blev installeret på stuen, dvs vi er indlogeret i dagsafsnittet, og der ligger 5 børn på stuen idag.

Det endte med at sengen blev kørt ud, og i stedet for blev Leanders barnevogn kørt ind. Anders kom flyvende, men altså i var ikke kaldt ned endnu, så panikken afblæst. Leander blev meget glad for at se sin wingman, og ikke mindst det at komme i et par andre arme.

img_2236

Endelig blev vi hentet, og ned på operationsgange, kom der en sygeplejerske der sagde vi lige skulle vente 5 min, men som det altid er, går der noget længere tid, så da Leander endelig blev bedøvet (det var med maske), så var kl. 8.45, indgrebet kan tage alt imellem 1 til 2 timer. PÅ vej ud, lykkedes det mig at åbne døren til en anden operationsstue (Hvor der var aktivitet – ups).

Jeg kan allerede mærket suget i maven, jeg har stadigvæk lidt sejhed, men den smuldre des længere tid der går.

Der bliver spist morgenmad, og hygget i køkkenet. Anders startede med at trykke på kaffemaskinen, men i stedet for at vælge en kop, blev det en kande. Så er vi ligesom igang.  To gange når Thomas at ringe, hvilket giver et jag i brystet, for forventede jo hele tiden det var Leander der var færdig. Endelig ringede de (Der var også gået 2 timer), og jeg kunne høre i telefonen at han bestemt ikke var tilfreds. De havde så glemt at han er beskyttelsesisoleret, så det endte med han kom til opvågning på afdelingen. Skal være helt ærlig og sige at det foretrækker vi altså også.

Oppe på afdelingen fik den unge mand bryst, det var noget der virkede, og langsomt kom han til sig selv. Han havde travlt med at charme Anders. Da han var ammet færdig, så kom sygeplejersken og sagde at han skulle have kemo. Så vi gik lige ud på gangen, Der var lægen der skulle fortælle om forskningsprojektet. Hun havde vist glemt det var i sidste uge vi havde en aftale.

Så det måtte være Anders der var stand-in, så kan han jo altid fortælle hvad han har oplevet til Anders. Vi gik ned i opholdstuen på sengeafsnittet, Leander fik lidt mere at spise, og sygeplejersken fik sat kemoen igang. Hun var ikke vildt begejstret over løsningen af samtalested, men det fungerede rigtig godt for os, og det vandt da heldigvis denne gang.

Da samtale og kemo var færdig, gik vi i køkkenet, for det var tid til medicin. Der var godt nok mange mennesker, og den højstol vi fandt var ikke rigtig optimal for Leander. Vi havde kun lige sat os, og jeg havde lige blandet medicinen op, da sygeplejersken kom og sagde at lægen ville tale med os. Vi fik gjort os færdige, og meldte at nu var vi klar.

Inden lægen var klar blev Leander proppet (det vil sige han blev koblet af maskinen).

Vi fik gennemgået medicinen med lægen, og så talte vi med sygeplejersken. Vi skulle nemlig have skiftet plaster (troede jeg), det gjorde vi sidst. Men Leander blev virkelig ked af det, så det endte med at det blev plastret til igen, på samme måde, og så fik vi vaccinen med hjem til tøserne, så de kan blive influenzavaccineret færdig.

Sygeplejersken virkede lidt presset, men håber virkelig bare det var fordi der var så mange ting der skulle ske, og at hun havde rigtig mange patienter.

Nede ved bilen igen blev den pakket, og der blev sagt farvel til Anders. Vi havde så lige glemt at få kvalmestillende medicin med til ham, så Anders gik tilbage efter den, så vi kunne komme hjem. Det var så rart at komme hjem, og Leander blev spist af, og puttet igen. Jeg lagde mig på sofaen, er træt efter en hård nat, og at være i sine følelsers vold hele dagen.

Thomas hentede pigerne, da de var hentet var Leander oppe igen. Thomas var kun lige kommet ind af døren, da forsker ringede fra Rigshospitalet. Vi hyggede i stuen, der blev leget tampen brænder, det skal vi vist have øvet lidt mere. Der blev leget med Leander, og han fik lidt mere at spise. Det er virkelig svært at gøre ham tilfreds. Det endte med at Thomas og Kristine hentede thai mad, og Morfar og jeg forsøgte at holde skansen. Det var ikke nemt med en overtræt Josefine, og en Leander der skulle have skiftet alt sit tøj.

Jeg fik puttet Leander, imens Josefine legede med modellervoks. Thomas og Kristine var hjemme igen, og der blev spist aftensmad. Inden spisningen havde jeg puttet Leander, og efter spisning fik jeg puttet tøserne. Morfar og Thomas er blevet sendt til træning i Solrød, og jeg lagde mig på sofaen.

Det er så underlige følelser at have, for hvordan skal jeg nu passe på det nye cvk, og hvordan skal man nu vurdere hvordan han reagere og om han bliver syg med feber.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dag 38 - Manglende søvn - enorm appetit