Dag 81 - kemodag og ventetid

Dag 82 – Josefine er syg

Josefine er vågnet op med hoste og forkølelse, og Leander var meget tidligt oppe. Vi er ikke rigtig klar til dette cirkus, men det bliver vi vel nød til.

Oppe, fik alle mand morgenmad, og Thomas og Kristine blev sendt afsted. Kristine blev afleveret i SFO, det var ikke med hendes gode vilje, men det er nogen gange de muliges kunst.

Leander blev puttet i barnevognen, og jeg fik skrevet blog. Det var en kort lur (Der er også arbejdsmænd i indkørslen, og de er ikke lydløse). Så oppe fik vi bagt boller, der blev tømt opvaskemaskine, og bagt småkager til det arbejdende folk. Vi bliver vel nød til at forkæle lidt, hvis det kan fremskynde arbejdet.

Vi spiste boller, inden vi gik ud for at aflevere kaffe og småkager. Josefine valgte at blive udenfor, det var vist givet meget godt ud. Leander og jeg fik leget indenfor, men han er svær at gøre rigtig tilfreds, det skyldes nok til dels at han er så træt, men ikke rigtig får lov til at være udhvilet.

img_2836 img_2839

img_2841 img_2843

Josefine kom ind igen, vi fik leget lidt mere, inden det blev tid til frokost og medicin. Det er lidt hyggeligt med selskab, selvom det også er mega hårdt. Leander spiste kartoffelmos med makrel i tomat (Det var et hit – selvom det var ret meget ud over det hele). Vi endte med at spise frokost i noget der ligner 45 min. Han fik også smagt spejlæg, det gled i hvertfald ned. Jeg kan godt mærke at hans appetit er steget, efter hans opstart på medicin igen. Jeg håber virkelig bare han snart finder interessen for maden, så han kan blive rigtig mæt.

img_2845

Derefter blev han ammet, og jeg tænkte nu tager han en lang lur. Men det blev en gammel løgn, for de gule mænd var meget støjende, så efter en halv time var han klar igen. (klar er måske så meget sagt), Kristine kom hjem fra skole, som Leander vågnede. Havde jeg været alene, havde jeg taget tøjet på, og var begyndt at gå med ham, så han kunne sove noget mere, men det er altså ikke nemt at komme hurtigt ud af døren, med to piger på sleb. Så den unge mand blev taget ind, også var freden forbi – haha.

Jeg ringede til Sarah (barnepige), hun ville heldigvis gerne handle for mig, og hjælpe mig til Thomas var hjemme igen.

Thomas og Morfar har været med Anders og Rita ude for at se hus, og det endte med at alle mand kom hjem til aftensmad her. Sarah og tøserne lavede brød efter LCHF princippet (Det er Morfars kost), og lavede lasagne til dem. Leander hang på armen, og var små irriteret. Da Thomas var hjemme, passede det med at Sarah gik hjem, og vi fik forberedt det sidste til pariserbøffer – luksus.

Anders og Rita hjalp til i køkkenet, og Morfar spillede fodbold i mod Kristine med Leander på armen. Morfar var dikteret Frankring (Det var han ikke glad for, han ville være Danmark), og jeg tror Kristine var Danmark. Der var ihvertfald masser af hvin og glæde at spore.

Der blev spist aftensmad, det vil sige Leander var nået at blive så træt, at jeg måtte putte ham. Han er lige nu lidt svær at få til at sove, så der var en del renden frem og tilbage til hans værelse, men det lykkedes.

Jeg puttede pigerne, imens de 4 andre ordnede køkken. Det vil sige Anders og Morfar havde kamp med viskestykkerne, det er jo altid underholdende, men det er svært at få børn til at sove når der er grin i køkkenet.

Vi sluttede i sofaen med snak, inden Anders og Rita kørte hjem.

Jeg er på facebook medlem af en gruppe for LCH i Danmark, det er meget sjældent der er opslag, men lige i går var der et. Puha, selvom man gerne vil lade være med at læse, så er det svært at lade være. Så bekymringerne overstiger pludselig den gode energi, men s

2 kommentarer

  • Pia

    Hej Malene
    Følger jeres familie, vi har en fælles ven😉
    Jeg har sendt en PB til dig på Facebook.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Malene

      Hej Pia
      Ja, og tusind tak.
      Af en eller anden grund er beskeden forsvundet – hmm.
      Tak fordi du læser med.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dag 81 - kemodag og ventetid