Dag 138 – Terapi og farmorpasning

Leander var tidligt oppe (kl. 4.15), så det var et sæt meget trætte forældre det bød dagen velkommen kl. 5.15.

Jeg fik ordnet madpakker og medicin, Thomas gik i bad. Pigerne skal i terapi så de fik lov til at sove. Josefine var første ude af fjerene, og ret efter fulgte Kristine.

Morfar blev sendt ud af døren, det samme gjorde Thomas.

Vi hyggede og fjollede, gjorde os klar til dagen der kommer. Leander blev puttet, men allerede efter 45 min var han klar igen, så fik jeg smurt mad til pigerne, der blev pakket sammen, og farmor ankom.

hun tog Leander på armen, og gensynsglæden var stor.

Pigerne og jeg satte kurs imod Allerød og terapi. Det er helt amputeret ikke at have Leander med. Vi var tidligt på den, så gik en lille tur, inden vi gik tilbage. Vel modtaget, gik Josefine straks igang med legen.

Kristine og jeg lå på sofaen, og læste bog, spillede på iPad, imens vi var musse stille. Efter 40 min var Josefine færdig, så var hendes arbejde gjort for denne gang. Det udleder altså noget vild energi at være afsted med pigerne. Nå detefter blev pladserne byttet om, og Kristine overtog sandkasserne, imens Josefine overtog pladsen i sofaen.

Det er lidt svære at få Josefine til at være stille, men det lykkedes.

Efter endt terapi talte vi med farmor, det gik strålende med Leander, så pigerne og jeg gik på Restaurant – til stor fornøjelse for os alle 3. Det er ikke så meget der skal til, men det giver en følelse af at verden trods alt er normal, det er nok i virkeligheden mest mig der er skræmt af tanken om at Leander kan undvære mig.

Der blev spist med højt humør, inden vi trillede hjem til Greve.

Hjemme blev vi vel modtaget, pigerne smuttede i haven for at lege, og Leander og jeg nød bestemt at vi så hinanden igen.

Jeg fik reperatør af vaskemaskine og tørretumbler (ja, jeg glemte vaskepose, så det kostede en bøjle fra bh’en i begge maskiner), det var til stor underholdning, og Leander nyder jo i den grad når der kommer selskab.

Med dem ude af døren, var jeg konfliktmægler x mange imellem pigerne, men inden da måtte jeg lige putte Leander. Det begynder at virke at han trappes mere og mere ud af sin prednisonol, forhåbentlig vil han så sove bedre, helt generelt. Det skulle jo også gerne hjælpe på væksten.

I stuen arrangerede vi slåskampe med papsværd (vi skal vist investere i lidt flere, samt boksehandsker), det er en god måde for pigerne at komme af med deres vrede.

Farmor tryllede aftensmad frem, Morfar legede med ungerne, og jeg henholdsvis konfliktmæglede, legede med sværd, killede, og hjalp i køkkenet.

Aftensmaden blev serveret, til stor fornøjelse for alle. Da den var indtaget passede det med at Thomas kom hjem fra arbejde, og Leander og jeg gik i bad. Derefter hjalp jeg pigerne.

Farmor blev sendt hjem til farfar, og jeg fil puttet Leander. Kan godt mærke på ham at det at blive ammet ikke længere er så vigtigt for ham, så jeg skal virkelig gøre op med mig selv hvad jeg vil.

Pigerne blev puttet, og der var flad ud på sofaen.

Jeg står i et vadested, føler mig splittet. Er jeg tilstrækkelig, og hvordan kan jeg nå alle de mål jeg har, uden at gå på kompromis?

Jeg får ikke svaret på sms’er, arrangeret veninde-hygge, været den moster jeg gerne vil, og i det hele tiden stadigvæk rumme og være tro mod den Malene der er inderst inde.

Jeg håber jeg finder rum i mit hovede til at klare alle de ting jeg skal jonglere med, men det er svært.

Ps Farmor og Leander havde en dejlig dag, de gik tur (Leander faldt i søvn), de spiste mad, af flere omgange, de legede i haven og i det hele taget nød de hinandens selskab. Hvor er jeg heldig at mine børn har hendes som farmor.