Dag 180 - terapi og forberedelse

Dag 181 – Josefine 4 år

img_4641 img_4645 img_4655

Idag er det Josefines fødselsdag, og Leander har åbenbart ikke kunne sove i spænding, for jeg har brugt det meste af natten sammen med ham.
Oppe kl. 5.15, fik vi lagt bolledej, ordnet bacon og æg, dækket færdigt bord.
Farmor stødte til og sørgede for at bollerne blev lagt på pladen.
Josefine blev vækket af hele banden, incl morfar og farmor.
Josefine strålede som en lille sol. Ved morgenbordet blev der pakket gaver op, til stor begejstring.
Der blev spist hyggelig morgenmad. Da Kristine var på vej til skole, meddelte Josefine at hun skulle i børnehave, så al den tid vi havde til at hygge om hende blev reduceret noget.
Leander blev puttet, farmor og jeg fik forberedt det der skulle deles ud i børnehaven, og da jeg lagde mig på sofaen, vågnede Leander.
Jeg forsøgte at få ham til at sove igen, men det lykkedes ikke. Så vi pakkede tingene til børnehaven, og fik den afleveret til en god Josefine. Hun var ved at få sat hår, så hun var klar til tronstolen og krone.
Hjemme igen, fortsatte vi forberedelserne. Farfar og mormor stødte til selskabet, og det samme gjorde Thomas. Farmor lavede frokost, og vi skyndte os at få klaret det sidste. Det indbefattede at Thomas skulle et smut i Fakta, for da Morfar og jeg handlede i går glemte vi noget at drikke – ups.
Jeg havde været så forudseende, så på alle børnenes tallerkener lå der allerede frugt og en smurt bolle, så der var klar til de kom.
Det lykkedes at få Leander til at sove, og Thomas og jeg gik afsted for at hente.
Der var lutter jubel, og det gik som smurt hele vejen hjem.
Hjemme lavede vi en sluse, så alle børnene fik tøjet af, det blev lagt i en pose, og så fik de sprittet hænder.
Indenfor blev der pakket gaver op, også spist boller og frugt, inden der var gang i tissekøen. For modsat Kristines årgang er Josefine jo en af de første i årgangen, i forhold til Kristine.
Så der er 18 små børn vi har med at gøre, det skulle vi lige indstille os på, er ikke sikker på det lykkedes os.
Efter spisning, blev børnene sendt i haven, Mormor gik med Leander da han begyndte at brumme.
Udenfor blev der serveret lagkage, og så kunne jeg ikke længere trække Leander. Så ham og jeg gik op på hans værelse, indtil alle børnene var gået, og der var fri bane.
Vi fik leget en masse, og det var så hyggeligt. Da alle var gået, kom farmor op da der var sprittet af, så der var sikker bane for Leander igen.
Nedenunder pustede vi alle ud, vi endte med at hente aftensmad udefra.
Da den var spist, puttede jeg Leander, imens Thomas, Kristine og bedsteforældrene sang og spiste kage for vores store pige.
Da alle børn var puttet, landede vi i sofaen. Morfar skulle blive, men resten takkede af. Da klokken var 20.30 gik Thomas og jeg i seng, der var udsolgt.
Vi kan godt mærke at børnefødselsdagen måske var i overkanten, med tanke på de risici det indebar.
Men det var det hele værd, for min strålende lille sol.
Vi er trætte, bloggen lider sammen med mig. Vi får velmenende råd, men ingen kan forstå det limbo vi er i, og hvor mange kræfter det kræver hverdag at stå op, og gøre hver dag til en god dag, ud fra de betingelser vi har.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dag 180 - terapi og forberedelse