Dag 243 – Iben, kærlighed og hjemme

Onsdag holder vi fri fra Rigshospitalet, hvilket giver os noget bedre tid her til morgen.
Vi sender derfor Thomas tidligt afsted, og Morfar agere hjælper i køkkenet. (Læs underholder Leander). Pigerne fik lov til at sove længe, det var vist tiltrængt.
Josefine stod op, og spiste morgenmad. Leander havde været meget tidligt oppe, så det endte med at Josefine og jeg gik en lille tur med ham, til han sov.
Hjemme igen, var Kristine vågnet. Josefine havde efterhånden mister tålmodigheden, så efter jeg havde været i bad, der var sat vasketøj over, og vi havde ryddet lidt op, blev Kristine udstyret med babyalarmen, og jeg smuttede afsted for at aflevere Josefine. Det gik som smurt, og vel hjemme sov Leander stadigvæk.
Jeg nussede mere, blandt andet fik vi bagt boller, så da Leander vågnede, blev han udstyret med en bolle i hånden, også gik vi afsted med Kristine. Der var stor lykke da hun kom.
Hjemme igen, sad Leander på potte, det er tydeligt at han er utryg ved at tisse, fordi det har gjort så ondt. Umiddelbart har han ikke længere behov for smertestillende, det letter noget. Og min tanke om at det er relateret til kemoen bliver styrket.
Vi fik besøg af vidunderlige Iben, der havde kaffe med – skønt. Vi nød snak og hygge, Leander at der skete noget. Jeg fik puttet Leander, og Iben og jeg fik snakket af.
Jeg havde håbet Leander tog en lang lur, så jeg kunne nyde roen, men der blev jeg snydt. Leander vågnede urolig, oppe kom han på potte, hvilket igen var en stor succes, så nu skal den trænes endnu mere, hvem ved måske han snart kan undvære sin ble.
Vi tumlede rundt, indtil han var putteklar igen, jeg trillede med ham til han sov, og hentede Josefine på hjem vejen.
Hjemme ordnede jeg vasketøj, og Josefine slappede af. Da Thomas og morfar kom hjem, vågnede Leander. De tog over på den lille mand, og Josefine og jeg drønede afsted på henholdsvis apoteket, fakta og optiker. Mine nye briller er kommet.
Hjemme, blev resten af aftensmad gjort klar, der blev dækket bord i pavillonen, og Thomas hentede Kristine.
Da de var hjemme, spiste vi, der blev ryddet væk, badet. Jeg puttede Leander imens Morfar og Kristine spillede badminton i haven, og Josefine legede læge i stuen, med henholdsvis Thomas og jeg.
Vi sluttede ned koldskål, inden det blev sengetid for pigerne også.
Det her er en af de dage man mindes med glæde, især på de grå dage.

det betød også at jeg blev nød til at nyde en stille stund i deres selskab. Er så lykkelig, tænk at disse tre er vores.