Dag 261 – kantfliser og Lolland

Søndag 23/7
Med alle mand oppe, fik vi morgenmad. Moster Mette og Karoline pakkede sammen og kørte hjem til Lolland. Det har været så skønt at have dem på ferie, god det kunne have varet lidt længere.
Jeg ordnede vasketøj og forsøgte mig med oprydning, Thomas og Kristine gik udenfor og gik igang med at lave kantfliser.
Moster Mie pakkede sammen, og vi endte med at rydde op og ordne vasketøj.
Da hun var kørt, fik Leander, Josefine og jeg lagt en lækker bolledej, vi ordnede vasketøj og tussede rundt.
Leander fik tøj på til at komme udenfor, så det var han sammen med Kristine og Thomas. Der blev leget i sandkassen (en ny yndlingsbeskæftigelse), men det endte med at han mistede tålmodigheden, så han kom ind igen. Vi fortsatte syslerne indendørs, og Thomas og Kristine kom også.
Vi fik frokost, og Leander blev puttet. Vi gik lidt rundt om os selv. For hvad skal vi, hvordan skal familien få en ferie som de er nogenlunde tilfredse med, og uden vi udsætter Leander for fare.
Vi er frustreret, mulighederne er begrænset, for vi kan ikke bare tage i Bonbonland, Legoland el selvom det regner, for vi kan ikke undgå at folk kommer tæt på os, og vi lever konstant med frygten for at Leander bliver syg af at andre kommer tæt på.
Så efter at modløsheden havde indfundet sig, og frustrationen voksede hankede vi op i os selv, og gik igang med at pakke. Vi tager på ferie på Lolland, da Mormor og Morfar er ude og rejse, kan vi jo passende bo i deres hus imens.
Tøserne blev begejstret, Leander kunne mærke spændingen så han brokkede sig ikke. Men det tager altså tid at få pakket sammen, så inden vi så os om, og vi var klar til at køre var klokken over fire, men sådan er det jo.
Vi kom afsted, men med en tissepause ved Tappernøje. Fremme i Maribo, hentede Thomas mad i pølsevognen (findes ikke dens lige andre steder), og pigerne dampede ovenpå for at lege. Josefine har svært ved at finde ud af af Mormor og Morfar ikke er hjemme.
Vi spiste, og derefter fik vi puttet børnene.
Vi endte med at falde i søvn på sofaen. Men dejligt det føltes trygt og godt, og ferieagtigt, for vi er ikke hjemme.