Dag 274 – kiropraktorvagten og Rigshospitalet

Søndag 6/8

Efter en hektisk nat, med rigtig mange smerter til følge endte jeg med at ringe til kiropraktorvagten. Og da Leander samtidig havde hevet sin sonde op, kunne det næsten ikke passe bedre at kiropraktoren huserede på vejen til Rigshospitalet.

Vi pakkede os sammen, og kørte afsted. Jeg fik sat mere skik på ryggen end da jeg kom, men det er altså langtfra det samme som at komme hos sin egen kiropraktor.

På afdelingen fik Leander lagt sin sonde, vi ved faktisk ikke hvor mange han efterhånden er oppe på, men mon ikke det nærmer sig de 60 styk. Vi må igang med at træne at sluge piller, så han kan blive fri for den dumme sonde. Tænk hvilken frihed det vil give, hvis han ikke længere har den. Så ser han jo pludselig heller ikke syg ud længere.

Derfra kørte vi hjem og spiste frokost. Jeg er totalt kvæstet, og da Leander var puttet gik jeg op for at lægge mig. Det var en kort lur den uge mand tog, så Thomas tog børnene med på legepladsen, og jeg kunne blive liggende.

Jeg blev vækket af en Josefine der ikke kunne forstå hvor jeg var henne, selvom jeg jo er lige her. Oppe, ringede vi til Jan og Rannva, så vi spontant kunne se fodbold-finale samme, og ungerne kunne få brændt det sidste ferie-krudt af.

Det var så dejligt at se dem, Sofia og Josefine fandt hinanden med det samme, og set samme gjorde Mathias og Kristine. Det betød at Rannva og jeg faktisk fik mulighed for at tale sammen, skønt.

Thomas, Jan og Leander kørte afsted efter pizza, og da de var til age spiste vi i samlet flok, inden Leander blev puttet, og vi sagde farvel.

Skønt med er gensyn af familien, som altid kommer med store smil og overskud, det bliver man aldrig træt af, og suger alt hvad jeg kan ud af dem.

Vi har meldt Josefine til gymnastik, og det ender med at Sofia og hende skal gå på samme hold, det bliver helt sikkert rigtig godt for hende. Sofia har jo altid været der. (Rannva og jeg var i samme mødregruppe med pigerne).

Til vores store skræk opdagede vi at Kristine skulle have en mindekasse med i skole i morgen, men som om det ikke var nok, så skulle hun også have, blomst, karklud, postkort også ja sine minder.

Som Thomas sagde, det ender med det bliver som at skrive sin stil dagen før aflevering. Så jeg kørte til Bilka efter det forskellige vi skulle bruge, og hun skulle medbringe, for derefter at komme hjem og gå igang.
Thomas og jeg fik lavet en rigtig fin (efter vores mening) bog med billeder og tekst fra hendes sommerferie, og selvom vi ikke syntes vi har oplevet noget/lavet noget, så kom der alligevel mange ting i, som vi kan glæde os over.

Behøver jeg at sige at den blev langt over midnat før vi var færdige?