Dag 309 - Mandagen er igang

Dag 310 – Kiropraktor og kopi

Ingen billeder idag – men jeg vil lige reklamere for min Facebook-side, hvor I kan følge os. Det er også her jeg ind i mellem kommer med små opdateringer/billeder, i stedet for at skrive et helt indlæg.

Greve Lollik hedder den, ved ikke lige hvordan jeg linker til siden.

Del meget gerne 🙂 Tak for jer.

Tirsdag 12/9

Grundet mit stundt på rutche-banen med Josefine skal jeg til kiropraktor i dag, det er virkelig tiltrængt. Så da pigerne var blevet afleveret, kunne jeg pakke Leander og jeg sammen, og trille afsted imod Valby.

Fremme blev vi som altid vel modtaget af de skønne piger i receptionen, de spørger altid ind til os, og jeg er imponeret over at de altid kan kende os, og huske hvad der lige røre sig for os. Tænk hvor mange mennesker de alligevel ser i løbet af en dage/uge/måned.

Da jeg var sat på plads (Med rigtig mange protester fra Leander – det er godt at kiropraktoren selv har børn), kørte vi til Søborg, dels fordi jeg skulle bruge scanneren på Thomas arbejde, og dels fordi vi så kunne spise frokost sammen. Leander klynkede lidt mere end vanligt på turen frem, men tænkte nå han er nok bare træt af at køre bil, men det var altså værre end som så. Jeg skal spare jer for detaljerne, men han skulle skiftes fra top til tå (kan heldigvis ikke huske hvornår jeg sidst har prøvet det). Heldigvis.

Da han var skiftet, gik jeg i gang med scanning af dokumenter og kvitteringer, så jeg kan få lavet regnskab til kommunen.

Vi fik spist frokost, også kørte Leander og jeg tilbage til Greve. Det er dagen hvor der er mange aktiviteter, så det er med at holde tungen lige i munden. Jeg fik hentet pigerne, men da Zille var blevet syg, ville Kristine ikke til badminton. Det endte med at jeg overgav mig, så hun fik lov til at blive hjemme, og Josefine blev hentet. Hun blev afleveret til gymnastik, også kunne Kristine og jeg ellers forberede aftensmad. Thomas fik hentet Josefine fra gymnastik, og med hele familien samlet, fik vi spist aftensmad. Meningen var at Mormor skulle komme med toget, da hun jo ikke kan køre bil. Men det blev droppet, så det endte med at Moster Mette kørte hende ind til os, så fik vi også lige sludret lidt. Så hyggeligt.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dag 309 - Mandagen er igang