Dag 181 - Josefine 4 år

Dag 182 – så sluttede ugen

img_4661 img_4665
Oppe, strøg vi afsted til Rigshospitalet, der skal tages blodprøver, så Thomas afleverede pigerne.
Inden vi nåede så langt, var det med en meget ked af det Kristine, hun ville ikke i skole. Så nu er der ingen vej tilbage, så Thomas måtte aftale et her og nu møde med klasselæreren, så vi kan komme i bund med dette mareridt.
Birgitte (terapeut), mener jo vi skal skifte skole, men vi håber vi kan løse det, uden det kommer så vidt.
Fremme på Rigshospitalet fik vi klaret blodprøver, det vil sige Leanders cvk driller lidt, vi håber det er forbigående.
Derefter snakkede vi med en anden familie, inden vi gik afsted til bilen. Derfra kørte vi ind til Thomas arbejde, og sagde hej.
Så hyggeligt lige at hilse på Thomas kollegaer og ikke mindst sige Hej til Thomas.
Derfra kørte vi hjem, der blev spist lidt mad, også var der dans og leg i stuen.
Min psykolog kom (det var meningen Leander skulle sove, men sådan gik det ikke).
Da Mette kørte, havde jeg fået puttet den unge mand, om end det var for en kort tid.
Oppe hyggede vi lidt, inden vi gik hen efter henholdsvis Kristine og Josefine.
Det er ikke nemt, for Josefine ville ud og lege på legepladsen, men der var kun 30 min til børnehaven lukkede, og Leander kan jo ikke komme med ud, så Josefine skreg det meste af vejen hjem, heldigvis mødte Thomas os på vejen.
Hjemme fik pigerne lidt at spise, det samme gjorde Leander. Derefter fik han et bad, men fra at elske at komme i bad, er han nu i helt modsatte hjørne. Det skal vi lige arbejde lidt med.
Pigerne og jeg kørte afsted efter fredagsslik, imens drengene blev hjemme (der er jo heller ikke andre muligheder, ha).
Hjemme igen var Anders og Rita kommet, jeg puttede Leander, der blev slet biograf med tøserne, også hentede vi sushi til os voksne.
En dejlig hyggelig dag, med skønne venner.

ps blodprøver var som de skulle være, og vi kan vel snart sige vi har været igang i et halvt år😳

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dag 181 - Josefine 4 år