Dag 332 - farmor og terapi

Dag 333 – En wah-dag

Torsdagen byder egentlig ikke på så meget forandring for den unge mand, så jeg ender med at ringe til afdelingen for at få en tid til blodprøve fredag 6/10, jeg kan simpelthen ikke holde ud Leander ikke har det bedre.

Det bliver heldigvis taget vel imod, så vi har en hjemme-tusse-dag, hvor vi fik ordnet vasketøj, gået en tur og bare være til. Det skal der jo også være plads til. Det er svømmedag, så inden jeg ser mig om flyver tiden og vi skal afsted efter pigerne, og aflevere dem ved svømmehallen.

Det er en af de bedre investeringer, at vi har fået pigerne til at komme henholdsvis tirsdag og torsdag, så kan pigerne stadigvæk komme til deres aktiviteter, og jeg skal ikke være presset af at Thomas ikke er kommet hjem fra arbejde, nu skal jeg blot have sat i system hvordan jeg gør for at at vi også får dyrket motion, det trænger vi nemlig til, i høj grad.

Med familien samlet, fik vi aftensmad, inden aften rutinen gik i gang. En dag uden den store aktivitet, men lidt sker der jo alligevel, jeg venter i spænding på i morgen, mon ikke hans tal kan fortælle mig et eller andet, jeg håber.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dag 332 - farmor og terapi