Dag 330 – 1. kemo i ny plan

Mandag 2/10

Så er vi i gang igen, hverdagen er tilbage, med faste aftaler på Rigshospitalet. Det er underligt, men det føltes altså rigtig rart og på en eller anden måde trygt.

Vi skal bare komme, så da vi havde afleveret pigerne, trillede vi afsted. Vi fandt heldigvis en parkeringsplads i rimelig afstand (selvom dem tættest på bliver taget med det samme). Vi ankom på afdelingen, og blev installeret på en stue.

Men derfra begyndte tiden at gå langsomt, men sådan er det jo når man ikke er en del af de indlagte børn, og blot skal komme og få kemo. Så den frokost aftale vi havde lavet med Thomas, kunne vi godt skyde en hvi pil efter, så da vi endelig var færdige, kørte jeg til Greve, med en meget træt dreng.

Hjemme vågnede han med kulderystelser, og var virkelig skidt tilpas. Det var underligt at sidde med sit barn, hvor kroppen stritter imod, den kemo den netop har modtaget. Det endte med at jeg måtte ringe til Thomas, så han kom hjem, det var rigtig utrygt at Leander fik det sådan.

Men netop som jeg havde hidkaldt Thomas, fik han det bedre, og vi pakkede sammen og gik afsted efter Kristine i skolen og Josefine i børnehaven.

Man glemmer hurtigt hvordan det er at Leander er på høj dosis predinisolon, og kemo. Men samtidig husker man jo det gode, og vi huskede det som var det et quick fix, hvor han bare fik det bedre med det samme, vi ved godt det ikke var sådan, men det var sådan vi huskede det.

Han havde det ikke bedre til aften, men han blev puttet, og vi kunne ånde lettet op. Første kemo var overstået, behandlingsplanen er ikke modtaget, så vi ved ikke hvordan den ser ud endnu (Sådan mere præcist).

Ugen er spændende, hvordan mon det kommer til at gå, og hvor hurtigt mon det kommer til at gå.