Dag 1006 – hektisk sommer

 

Efter en pause fra bloggen, har jeg jo meget på hjertet.

For at starte med slutningen, så afslutter vi ferien lettere dramatisk.

Thomas er netop nu på vej til Køge, for at blive indlagt, grundet blodforgiftning. Inden da løber der 6 lægebesøg, hvor lægerne har slået det hen med at kroppen nok skal klare infektionen selv, har nu udviklet sig. Jeg behøver vel ikke fortælle at vi ikke er super imponeret, men krydser fingre for at han nu får den rette behandling.

Det startede med en lille “vandblære” (formentlig en flået vi ikke har opdaget), udviklede sig til et sår, som igen udviklede sig. Lægerne har slået det hen, men når ens temperatur ender omkring 40, og armen er helt rød og spændt, så begynder lægerne at tro på det. Jeg håber antibiotikaen virker hurtigt, så han kan komme hjem til os igen. Men hvis han skal modtage samme behandling som da Leander havde blodforgiftning, så snakker vi jo en indlæggelse på minimum 7 dage.

Fredag var vi i Bonbonland – hvad vi troede skulle være en fantastisk tur, blev istedet for meget frustrerende. Jeg måtte tage alene afsted med ungerne, da Thomas sad og ventede på Køge sygehus.  Men jeg erfarede hurtigt, at være afsted med 3 børn, ene voksen, ikke er en mulighed. Leander var jo selvsagt ikke stor nok til at prøve noget selv, men Josefine kunne kun prøve forlystelser med en person der var over 120 cm, i mange tilfælde. Men det der så var udfordringen, for Kristine er jo højere end 120 cm, er at man samtidig skal være min 16 år, nogle steder 18 år. Så der stod jeg som ene voksen, der kun måtte ledsage et barn, af gangen, og måtte skuffe Josefine. For jeg kunne jo selvsagt ikke lade Leander stå og vente imens jeg prøvede forlystelser med Kristine og Josefine. Så ingen anbefaling herfra. Øv.

Så springer vi til begyndelsen af ferien, for de første 14 dage er brugt med at bygge, og faktisk gik ugen inden ferien også med byggeri. Når hjælpen kommer må man hellere tage i mod. Så jeg har ageret madmor/vaskekone/oprydder/børnepasser i et væk, og jeg som trængte til ferie. Men vi fik lavet pigernes værelser færdige til indflytning – hvilket hele tiden har været målet, at når de startede i skole, skulle de være flyttet ud af kælderen og tilbage på førstesalen.

Det lykkedes lige på et hængende hår, men med modgang af Thomas infektion – så hurtigt og sej er jeg trods alt ikke, at jeg kan klare oprydning og sortering af legetøj, samtidig med indflytning og pasning af 3 børn.

Men legetøjet er sorteret, og det betyder at vi kan aflevere 4 flyttekasser legetøj videre til genbrug, også har jeg fyldt en flyttekasse med udsmid. Det har været godt for pigerne med en pause væk fra legetøjet, så forsvandt mange af de følelser der var forbundet med det også.

Det var meningen at elektrikerne skulle komme onsdag, men de havde sygdom (og mange undskyldninger), så nu ved vi ikke hvornår pigerne får strøm på værelset, der mangler gardiner og vinduesplader. Men de sover der nu, og de elsker det. Det er tydeligt at de har savnet at have deres eget rum.

Skal jeg “bare” have pakket Leanders værelse og vores soveværelse sammen, så vi kan flytte i kælderen. Og derned komme igang med 2. Etape indendørs. Og hvis vi er heldige, og ikke støder på flere udfordringer, så er overetagen færdig til efterårsferien, men lad os nu se.

Vi har været i mine forældres sommerhus ved Østersøbadet, det har vi hygget med min søster Mettes børn, dejligt med moster tid. Der sker bare noget magisk når man ser hinanden flere gange indenfor kort tid, omend Holger ikke var fan af Moster når hun sagde han skulle sove, men vi blev venner alligevel.

Vi fik oplevet Sydhavsøerne på ny, så vi var en tur i Krokodille-Zoo, spændende sted, men når man har Leander med burde man kunne købe en ekspres-billet, for det er dyrt når man kun er der 30 min, også strakte vi os virkelig.

Vi endte i Nykøbing hvis vi spiste i en tidslomme for mig, nemlig Konya, der har vi spist mange gange, inden vi skulle i byen, til frokost, eller bare fordi da jeg gik i skole i Nykøbing. Menukortet og tjeneren var den samme – også fortæller jeg ikke hvor mange år det er siden, men Thomas kunne ikke forstå min begejstring, over at genopleve en svunden tid. Det skønne ved end hjemegn er også, at man pludselig indser at dem der feks bliver talt om ved nabobordet, er nogle man kender. De vidste bare ikke jeg kendte dem der blev omtalt. Jeg vil skynde mig at tilføje at det var skøn snak om børnenebørn, samt kommende barnebarn, så lutter ros, men når man sidder ryg mod ryg, er det svært at undgå at overhøre samtale, når halvdelen af selskabet var plejehjemsbeboere, så fornærmer jeg ingen ved at sige at der blev talt klart og tydeligt. Hyggeligt var det.

Så fik vi spist hos farmor og farfar, Thomas og jeg fik løbet i hans gamle barndomsby. Igen blev vi mindet om hvor fantastisk det er, at selvom vi ikke har boet dernede siden 2006, så møder vi hvergang mennesker vi kender, det var heller ingen undtagelse da vi var på vores løbetur – så dejligt – vi nok er i hvertfald glade helt indeni, og tanken strejfer en – mon man burde flytte tilbage, det ville være så mange fordele, men at bygge sit liv op omkring sine forældre, det stritter alligevel på os begge, så vi bliver i Greve.

Vi tog også en swiptur til Tyskland, der kunne vi sagtens have brugt meget mere tid, men sådan er det altid. Vi forlod et Lolland med regnvejr (hele dagen fortalte rygtet), og gik rundt i Burg (Fehmern) i høj solskin og blå himmel. Så faktisk havde vi nærmest ingen regn i ferien.

Det er sjovt som fokus ændre sig i ferien, for i ferien er en smule regn, eller en lidt skidt vejrudsigt, ingen hindring for aktiviteter, men syntes at det er anderledes i hverdagen – der begrænses man så let af små forhindringer som regn eller blæst.

Vi har haft en skøn dejlig og lang sommerferie, som desværre afsluttes uheldigt. Håber virkelig vi kan glemme det kaos, det endte ud i.

Tænk at en normal sommerferie for os, inkludere to gange kemo og en gennemskyldning af Leanders cvk. Vi vil gerne undgå at det stopper, så det ikke længere kan bruges. Hvis vi er heldige, skal det jo fjernes inden årsskiftet, så det ville være ærgerligt at skulle have det skiftet inden det potentielt skal fjernes alligevel.

Leander elsker virkelig afdelingen, han fodre fisk og nyder at komme der, så det føltes faktisk ok.

Jeg håber I alle har det dejligt