Dag 1709 - Så er der nyt

Dag 1727 Sommerferien er nået til enden

Kan lige holde til det

Leander i Sommerland Sjælland

Aftenbadning ved Vig

Orø Zoo – en lille abe stikker hovedet frem

Morfar på Nyvang, sender en hilsen til Jesper – med tanke på de tidligere KTAS arbejdsstationer

På besøg i Lisbet’s eventyrhave

Faktisk er det gammelt nyt, for indlægget er skrevet for knapt 3 uger siden, men nu får I det alligevel.

Så er vores sommerferie ved at være ved vejs ende, og nu får I en opdatering/feriehilsen om I vil.

For det første, så har det været sådan lidt underligt at holde ferie, for selvom vi har nydt at vi ikke har haft Rigshospitalet hængende over hovedet, så rumstere det i baghovedet hele tiden. Vi vurdere konstant Leander tilstand, og den svinger en del. Han har fået fast smertestillende, i gennem i hvert fald en måned, så så bliver jeg usikker på om det er fornuftigt. Men hver gang vi trækker den lidt, så kan vi tydeligt se det i hans almene tilstand.

På mandag starter vi op, med klinisk kontrol, blodprøver og en knogleskintigrafi, inden det tirsdag går løs med kemo. Jeg fatter ikke vi nu har været igang i så lang tid, var der nogen der havde sagt det til mig, da vi fik diagnose, så havde jeg nok bedt dem om at grave mig et fint hul, for det var jeg ikke sikker på jeg ville voerleve. Men her er vi – snart 5 år efter starter, og stadigvæk igang. Så dem der trækker på skulderen, og tænker der er så mange andre sygdomme der er så meget værre, tja de skulle bare vide hvordan det føles ikke at have en slutdato.

I uge 28 holdt vi Italien i Greve, Thomas arbejdede deltid, så vi nød i den grad solen, og vores indkøbte “pool”, sammen med Moster Mette og hendes børn. Det var med al spisning på terrassen – sol og badning fra morgen til aften, det blev endda plads til morgengymnastik, og vi gik p åen ny legeplads i området. Det var virkelig noget der kunne lade batterierne op igen, der hvor der ikke forventes noget til nogen af os.

Mandag eftermiddag pakkede vi sammen, og drog til Bognæs, hvor mormor og morfar havde lejet et sommerhus, der havde Moster Mette og co fortsat sommerferien, så da vi landede deroppe, så snuppede jeg min søster med til Holbæk, hvor vi spiste og hyggede, inden vi drog imod sommerhuset, til putning af børn. Det var så dejligt at have min søster på egen hånd, de er altså bare noget andet, når der ikke hele tiden bliver kaldet på enten Mor eller Moster.

Thomas og jeg overnattede i telt, vi kunne tirsdag morgen konstatere at det er vi vist blevet for gamle til. Det er simpelthen ikke noget for os, at blive vækket når solen står op. Så da Mette pakkede sammen, for at tage hjem tirsdag, rykkede vi indenfor.

Vi tog til Andelslandsbyen Nyvang, men da Karoline fik klemt sin tommelfinger i bildøren (Hun smækkede den selv – henover fingeren), ja så enten det med at Mormor, tog med Moster Mette og Karoline på skadestuen, imens resten tog til Nyvang. Morfar har aldrig været der, så det var en sand fornøjelse at vise ham et af de steder, vi holder så meget af.
Vi fik en god snak ved Zone stationen, og det viste sig at brandbilen havde kørt i Maribo, bygget i Sakskøbing, af en fra Nakskov. Så blev det pludselig lidt mere lokalt, samtidig fik vi som altid en god snak med dem der er frivillige der. Jeg bliver altid lige imponeret.

Lykken ville at Mormor, Moster og Karoline landende ved Nyvang lige som vi havde bestilt bord til frokost. Vi spiste på Madam Blå, der er lidt af hvert – men særligt – er en børne tallerken, med lidt frugt og grønt, rugbrød og pålæg, man selv kan smøre. Det er noget ungerne sætter pris på, fordi det er så nemt og overskueligt. Og tænk vi var alligevel 11 mennesker afsted, og vi fik mad og drikke for omkring 100 kr/pr næse, det kan man vist ikke klage over. Tilmed var serveringen hurtig.

Mette pakkede sammen, og kørte hjem imod Maribo, imens vi fortsatte rundt i landsbyen. Da det var Mormor og Morfars bryllupsdag, så drog vi imod Holbæk. Drengene fik en tår at drikke, imens vi gik i boghandlen. Jeg havde ikke fået feriebøger med, og det samme manglede pigerne. Så vi fik handlet stort ind, inden vi fortsatte ned og fik føjet et par lange bukser til ungerne, og kjoler til Livs konfirmation til turen. Det var tiltrængt, luften var kold.

Derefter blev der købt bland selv slik, og vi fandt en lækker restaurant. Det er godt nok længe siden jeg har haft sådan en skøn madoplevelse, det var steak og stenovns-pizza, men det må vi bare konstatere – det er længe siden vi har fået så veltillavet pizza og steak. Børnene spiste det hele (det er ellers et sjældent syn), vi voksne valgte en 2 retters menu, med mørbrad, der var så meget til overs, så det endte med at vi fik resten med i en doggy bag, inden vi drog imod sommerhuset. Der blev fladet ud med film på gulvet (vi var vist nogen der sov lidt), inden vi gik i seng.

Onsdag, var det løbetur, træning, afslapning, uno med ungerne og i det hele taget “bare” at være, Mormor havde en aftale med en gammel bekendt i Holbæk, så vi stod for aftensmaden. Det blev en pastaret med rester af mørbrad. Det er jo fantastisk hvad man kan få lavet, når man “bare” mixer sammen. Vi slutte med stigegolf og film i stuen.

Torsdag var vi tidligt oppe, og tog til Orø. Her lejede vi cykler (de var i virkelig god stand), og så fik vi ellers oplevet øen. Vi spiste frokost på kroen – det kan anbefales. Vi vente snuden hjem omkring kl. 15, efter at have cyklet 21,5 km, det var kun Leander der ikke cyklede, men tror stadigvæk det var hårdt for ham, med alle de oplevelser. Vi tog også et smut i deres dyrepark, men det syntes jeg ikke var pengene værd. Det fremstår virkelig slidt, og usselt. Dyrene har det godt, men omgivelserne kunne sagtens være bedre. Vi fik set det vigtigste, det var en Tigerpython på 5,22 m, den var virkelig stor, særligt hovedet. Vi blev enige om at den behøvede vi ikke at se igen.

Tilbage i sommerhuset, sov Leander på bagsædet, imens vi pakkede sammen. Vi skulle videre til Højby Lyng for at besøge et vennepar i sommerhus der. Da vi ankom, var der som altid børnehygge. Ungerne falder bare i klik, så de legede, imens vi hjalp hinanden med det sidste af maden, også fik vi ellers lækker tapas på terrassen. Ungerne fik en dejlig lasagne. Vi sluttede aftenen, med en badetur – dvs. mødrene blev på standen, hvilket nok var meget godt, det virkede som om vandet var lidt koldt. Hjemme så børnene film, inden vi alle gik i seng.

Fredag efter morgenmaden, tog vi i Sommerland Sjælland. Sjælendt har jeg set så mange mennesker, vi delte os op i hold. Så mødrene tog de små drenge, og fædrene tog de 3 store. Der blev prøvet lidt af hvert, vi stod ret meget i kø – frokosten spiste vi på et pizza-buffet sted, det var så fint, og alle blev mætte, inden vi fortsatte rundt i parken. Kl. 17 var der udsolgt, ungerne var trætte, og vi skulle hjem og spise aftensmad. Vi sprang vandlandet over, til Josefines store skuffelse, men det er simpelthen så koldt, så vi syntes det var en dårlig ide. Det lykkedes os at holde alle børn vågne på turen hjem (10 min), så blev der forberedt lækker aftensmad i form af hjemmelavet burgere og pommes. Ungerne slappede af, spiste slik og så tv inden de blev puttet. Da børnene sov, var der bål og vin hygge for de voksne, skønt bare at snakke helt uforstyrret om alting og ingenting.

Efter morgenmaden lørdag, trillede vi til Greve, hvor vi pakkede ud og tog en totalt afslapningsdag i solen, det var ikke meget vi lavede, andet end bare at nyde at være hjemme. Ungerne havde savnet deres værelser, og i det hele taget bare at være sig selv. Så det var en skøn weekend, hvor vi lavede nærmest så lidt som muligt.

Mandag pakkede vi sammen og drog ned til Farmor og Farfar, de fik fornøjelsen af børnene, imens Thomas og jeg tog til Tyskland. Det plejer vi at gøre hver sommer, så bliver depoterne fyldt med opvasketabs, vaskepulver, opvaskemiddel, nutella, pålægschokolade etc. så vi kan klare os et års tid. Det giver os simpelthen så meget frihed at vide vi selv har mange af basis-varerne, så bliver det at handle jo meget nemmere.

Efter færgeoverfarten, kørte vi hjem til Greve, efter vi havde afleveret varer hos hhv. Mormor og morfar, farmor og farfar, kl. 23 var bilen tømt, og vi kunne gå i seng. Tirsdag morgen kl. 7.30, tog vi nemlig til Ishøj, hvor vi begge blev vaccineret 2. gang. – Derfra fortsatte vi til Farmor og Farfar, ungerne blev glade for at se os, vi så lidt ol, inden vi drog til Nykøbing hvor der blev sportstøj og indendørssko, nye skoletasker til begge og fyldt penalhuse. Vi spiste frokost, inden vi fortsatte turen til Maribo. Hjemme var der mere ol, ungerne kunne lege og hygge, inden vi forberedte aftensmad sammen med farfar. Farmor var ikke hjemme.

Da farmor kom hjem, hyggede vi lidt alle sammen, inden ungerne blev puttet. Thomas blev ramt af bivirkninger af vaccinen, så han lå med feber natten over, og var noget slatten da han stod op. Men efter morgenmaden og lidt piller, pakkede vi sammen, han blev kørt til golfbanen, hvor han skulle spille sammen med sine faste golf-makkere for 20 år siden, imens drog børnene og jeg til Moster Mette. Hendes børn var taget på camping, så der var Moster hygge omkring Benedicte og Frederik. Det var simpelthen så hyggeligt, bare at nyde de 5, selvom vi manglede de sidste 3. Men det kan også noget, når der er oplevelser på kryds og tværs. Der var hygge i haven, hvor frokosten også blev indtaget.

Og da Frederik var vågnet fra lur, pakkede vi sammen, og kørte til Østervang, hos Mormor og Morfar.

Efter vi havde spist aftensmad, endte det med at vi gik igang med at flytte lidt rundt på forskellige værelser, det har længe været et ønsket, men det har ikke kunnet helt effektures, da Mormor og Morfar ikke havde flyttet soveværelset til kælderen. Det har de nu, og det greb som altid om sig, så hele dagen i går fortsatte vi med projektet. Det betyder at min far nu har fået et reelt kontor, og min mor ligeledes har et rum hun kan bruge, uden at skulle være afhængig af om min far er der. Det er virkelig blevet godt, efter aftensmaden i går kørte vi til Greve. Vi ar alle lidt ferietrætte, det var meningen vi skulle til Marienlyst, for at være sammen med skønne venner, men det har vi simpelthen ikke nået. Nu må vi se hvad energien rækker til i weekenden, og ellers må det blive på den anden side af sommerferien.

Mandag starter hverdagen, sådan næsten. Pigerne skal på badmintonskole, Leander og jeg på Rigshospitalet, og Thomas på arbejde. Ferie er fantastisk, men hverdagen kan bestemt også noget. Jeg glæder mig særligt til igen at kunne få min daglige motion, uden at syntes jeg svigter familien.

Så alle spekulationer om hvad vi skulle lave i sommerferien, og de idéer vi havde blevet skudt helt ned. Det er sjovt, som når man virkelig mærker efter i maven, så ved man faktisk godt hvad svaret er. For os var svaret at vi skulle blive i Danmark, at vi skulle være sammen med familie og venner så vidt muligt, og ellers “bare” tage dagene som de kommer.

Vi ville så gerne have set endnu flere af de mennesker vi holder af, men med kun 14 dages ferie, så bliver det desværre det for denne gang.

Jeg håber I alle har nydt en fantastisk sommer, med dejligt vejr og skønne oplevelser. Danmark kan så absolut noget, jeg glæder mig til at vi forhåbentlig til næste år, kan planlægge det lidt bedre, så vi faktisk har noget at glæde os til.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dag 1709 - Så er der nyt