Dag 60 – Malene tid

Natten har været forfærdelig, med opvågning hver time, og deraf amning. Det virker umiddelbart som om at hans medicin virker, som den hele tiden har gjort, trods pause 4 dage, ud af 7. Hmm, det skal jeg altså lige indstille mig på, man vænner sig hurtigt til lidt bedre søvn.

Heldigvis så ved jeg jo at det vender, når han stopper på medicinen igen. Så kan jeg bare håbe at han ikke skal have det i sin vedligeholdelsesperiode, selvom jeg tvivler. Den tid den sorg.

Kl. 6.30 stod Thomas op, og han var så venlig at tage Leander med, så jeg kunne sove lidt længere. Det er jo en luksus, der ikke er mange forundt. Han gik i køkkenet, fik klaret det der skulle klares, givet lidt mad (Skiftet ble – af 3 omgange).

Han kørte på arbejde, og farmor overtog. Kl. 8 stod jeg op, Leander trængte vist til sin mor. Han blev ammet, og jeg fik lagt ham ud og sove. Lige for enden af vores indkørsel, er vandværket igang med at etablere nye vandrør, samtidig er der ved at blive opført et nyt hus, 6 numre fra os (så reelt kun 3 huse). Det giver altså noget støj på linjen, så derfor tog Leander kun en lur på 30 min. Det bliver man altså ikke stor og stærk af.

Jeg fik givet ham lidt mere mad, også gjorde jeg mig klar til at tage til træning i Solrød. Jeg havde inden da aftalt med Iben at vi skulle mødes dernede, og Helle vidste også jeg kom. Bliver helt glad i låget, bare ved tanken om at skulle afsted.

Imens kom der legekammerat til Kristine, og farmor hun ordnede vasketøj, så jeg blev helt stresset. Det er jo tirsdag, og skift af sengetøj for hele husstanden, det tæller alligevel et par stykker efterhånden.

Til træning kunne jeg erfare at det faktisk ikke stod så slemt til, som frygtet. Jeg kunne stadigvæk være med, om end mine mine ben er blevet lidt mere stive, men så er der noget at arbejde med. Det er som meditation for mig at komme afsted, og vejrtrækningsøvelserne gør virkelig godt. Kunne jeg træne endnu mere, ja så gjorde jeg det. Ville ønske der var endnu flere der ville se værdien af træningen, og komme afsted. For jeg er sikker på der vil være andre end jeg der kunne få glæde af det.

Hjemme igen, fik jeg ammet Leander, nu var trætheden ved at melde sig igen, og han blev puttet. Det er begyndt at regne, så Farfar og jeg blev enige om at det da vist var rigtigt januar-vejr. Men det har vel også sin charme, eller har den?

Der blev lavet frokost, og alle 3 piger spiste godt. Det er dejligt at opleve at måltidet ikke skulle være en kamp. Frokosten blev en lang og hyggelig en af slagsen. Pigerne gik ovenpå for at lege, og vi fik ryddet væk.

Det endte med at de fik lov til at se lidt på ipad’en, Josefine kom trissende med sin, og gik i kælderen til Farfar (han havde brug for ro i ørerne – tvivler på han fik det), han skulle alligevel hjælpe hende. Farmor flyver rundt og ordner vasketøj, så jeg helt mister pusten. Jeg trænger til ro, så heldigvis indvilligede hun I at vi lige slappede lidt af, imens vi havde muligheden. Det var skønt, og vi fik pludselig muligheden for at sludre lidt, om løst og fast. Det sker ellers næsten ikke.

Farfar stødte til, og det samme gjorde Josefine. Der gik ikke længe før Leander kaldte i alarmen, han havde revet sig på næsen, så det er jo slet ikke sikkert han ville være vågnet hvis ikke det var sket. Nå med ham oppe, gik Josefine, Leander og jeg i køkkenet, og bagte boller.

Maries mor kom kl. 15, så kunne vi lige drikke en kop varmt, og sludre. Det var lettere kaotisk da Pernille kom, Farmor servicerede, så der blev serveret boller, pigerne blev bænket, Leander lige så. Det endte med at tøserne spiste 5 boller, selvom de slet ikke var sultne. Thomas kom flyvende hjem, han skulle have Josefine med til svømning.

Derefter kørte Farmor og Farfar tilbage til Lolland, mit vasketøj er i bund, luksus. Nærmest som de kørte vendte Thomas og Josefine tilbage, det viste sig at svømmehallen var lukket, så der var ingen svømning.

Maries lillesøster er lige blevet vaccineret, så hun var noget pjævset. Så det endte med at kaffen blev udskudt til en anden dag, Pernille gik hjem med hende, og vi fik lov til at beholde Marie her.

Der var leg, til den store guldmedalje.

Leander blev puttet til den sidste lur, og vi havde ikke travlt med at lave aftensmad, da pigerne jo havde spist boller. Så Thomas og jeg udnyttede muligheden for at tale sammen, så det fik vi gjort. Vi fik bl.a. drøftet hvordan Thomas nemmere kan arbejde de timer han gerne vil, så derfor er det besluttet at han arbejder hver aften, fra kl. 19-21. Så er der ligesom sat tid af til det, og jeg forventer mig ikke noget af ham før. Ved da godt at det kommer til at variere, men så har vi da trods alt et udgangspunkt.

Da Leander var oppe igen, fik jeg lavet aftensmad. I mens kom Morfar hjem, så der var masser af leg og tøsehvin i stuen, imens maden blev klar.

Den blev indtaget, under rigtig meget snak. Leander spiste lystigt af kogte pastaskruer, det er tydeligt at kvalmen er på vej retur, nu da han er stoppet med antibiotika. Det er så dejligt for hans velbefindende.

Da alle havde spist, blev tøserne smidt i bad. Det blev klaret, helt uden protester, måske vi skal låne Marie noget oftere. Thomas kørte Marie hjem, imens jeg måtte hjælpe Josefine med at få ryddet op på hendes værelse, for det var eftersigende far der havde rodet det til, da de legede sammen tidligere på dagen.

Jeg fik puttet Leander, han var godt nok også træt. Det var også senere end han plejer, så det bliver spændende hvordan natten bliver.

Derefter blev begge piger puttet, de var godt brugte. De glæder sig til at komme afsted i morgen. Josefine mener at Hanne (Pædagog i børnehaven), savner hende i sit liv, det er da et meget godt udgangspunkt for succes i morgen. Marie og Kristine glædede sig blot til at komme i skole, det er jo dejligt det er sådan de har det, og tænk så er der jo ikke mere end 7 uger til næste ferie.

Jeg glæder mig til at hverdagen starter, jeg kan godt mærke at jeg er helt mat i sokkerne af den indlæggelse, selvom den egentlig var ret udramatisk, i forhold til hvad den kunne have været. Tror også jeg er mat, fordi den ferie Thomas og pigerne skulle have haft, blev helt anderledes end vi havde håbet på. Det har jo ingenlunde været ferie, men mere en mellemstation i vores rejse med Leander.

God aften til alle derude, jeg vil kaste mig på sofaen, og pleje min ømme krop (ja den er god nok, det er allerede startet).