Dag 102 – 11 måneder og MR scanning

Da Leander skal MR scannes, skal han faste fra kl. 4, men allerede kl. 3.09 vågnede han og var sulten. Det var lidt svært at få ham til at spise igen kl. 4.

Kl. 5.30 var Leander oppe, vi gik i køkkenet, og talte med en anden forælder, hvis barn også skulle faste. Leander fik lidt Cocio at drikke, men det var hvad det kunne blive til.

Han er nr. 2 på programmet, men man kan jo ikke være sikker på hvor langtid det tager, så vi traver gangene tynde. Det er åbenbart ikke så slemt at være sulten derude, som inde på stuen.

Det var meningen at Thomas ville kører hjemmefra omkring kl. 6 (når Moster Mie kom), men det skal ikke være nemt for os. Så Thomas ringede lidt over 6, at Mies bil var gået i stykker, og derfor holdt hun nu ved Rønnede. Thomas tog derfor afsted til Rønnede for at hente Mie, og Morfar måtte så forsøge at få pigerne op og i tøjet.

Det var ikke lige den optakt vi havde drømt om. Moster Mie blev hentet, og Thomas ramte Rigshospitalet kl. 8.15 eller deromkring.

Klokken 8.45 spurgte vi hvad status var, men der var de stadigvæk kun igang med at bedøve kl. 8 patienten. Leander var ved at miste al tålmodighed, også er han sulten.

Det lykkedes at få ham til at sove en halv time, men det er jo bare en stakket frist.

[wpsocialite]

Kl. 9.45 blev vi endelig hentet af portøren, men det virker bare som om det er for at lykke munden på os, for klar til at modtage os var de ikke. Det andet barn var ikke kørt til opvågning endnu, så vi stod og ventede på gangen. Det er altså ret svært at være isoleret på den måde.

Endelig lykkedes det, og den unge mand tager det i stiv arm, men det gør ondt helt inden i, at han skal lære at faste, og at narkose er normalt.

Kl. 10.35 var vi tilbage på stuen, og kunne nu træffe en beslutning om hvad vi skulle. Undersøgelsen ville mindst tage 1 time, men vi skulle forvente mere. Vi gik en tur ud for at få lidt at spise, jeg har jo fastet sammen med Leander.

Oppe på stuen igen, arbejde Thomas lidt, og inden vi så os om blev vi ringet til opvågning. Vi skulle ikke skynde os, men det kan man altså ikke lade være med. Fremme var Leander endnu ikke begyndt sin opvågning, vi stod og betragtede verden udenfor. Tænk der sad en i bare arme, en anden kørte i sin kørestol på en måde, så man ikke skulle tro han havde lavet andet. Sluttelig fulgte vi En familie, der tog hjem med deres nyfødte.

Endelig var Leander så vågen (det virkede ikke sådan), at jeg kunne tage ham op. Men han blev urolig, og virkede lidt forpint. (Han jeg haft en tube i halsen, så det er jo forståeligt).

Jeg mente det var fordi han var sulten, så derfor syntes jeg han skulle tilbydes brystet. Men det er jo ikke nemt, så det endte med at jeg “hoppede” op i Leanders seng, og lagde ham til, imens vi blev fragtet til afdelingen.

På afdelingen kom lægen, hun begyndte allerede undersøgelserne af Leander, imens jeg sad i hans seng. Jeg mente alligevel ikke det var hensigtsmæssigt, så jeg skiftede til min egen seng, så fik han lidt mere at spise.

Ret hurtigt var Leander i hopla, han blev koblet fra, og derefter pakkede vi sammen, for at tage hjem på orlov. Hans infektionstal er nede på 12, skønt.

Vi kørte hjem, Leander faldt i søvn på vejen. Kristine ville ikke med hjem fra skolen, så hun fik lov til at blive lidt længere. Moster Mie havde hentet Josefine, så der var dømt hygge.

Moster Mie og Josefine lavede dej til vafler, og jeg vaskede op. Vi er bagud med alt praktisk i øjeblikket, selvom jeg ikke føler jeg når noget når jeg er hjemme.

Moster Mie fik styr på sin bil, imens Josefine og jeg bagte vafler. Da de var lavet, sad vi samlet og spiste. De var lavet for Leanders skyld, men han var ret uinteresseret – jeg forstår det jo ikke, men han lærer det vel på et tidspunkt.

Da de var indtaget og der var ryddet væk, kørte Moster Mie og jeg afsted for at hente Kristine. Josefine ville absolut ikke med. Vi fortsatte til Waves. Den unge dame er vokset ud af sine bukser, så selvom det ikke er tidspunktet at skulle investere i nye bukser, så var det altså nødvendigt. Med 4 nye i kurven, så håber jeg hun kan klare sig lidt.

Der blev købt en dækserviet med indbygget tallerken, så nu skulle vi gerne slippe for at al hans mad ender på gulvet – smart.

Jeg fik også købt en ny taske, da vores pusletaske er slidt op. Jeg kan ikke rigtig undvære den, så det er rart med en ny. Så begynder jeg forhåbentlig at vide hvor alle hans ting er.

Slutteæig vendte vi fakta, da vi alligevel manglede en del til Bl.a. Morgenmaden. Hjemme endte det med at Moster Mie kørte hjem til Christian (hun lånte vores den ene bil), og vi fil lavet aftensmaden færdig. Leander havde sovet al den tid jeg havde været væk.

Pigerne havde fået lov til at spise en portion morgenmad, så det endte med at de slet ikke ville have aftensmad. Leander spiste igen mdd velbehag.

Efter aftensmaden, var set badetid. Det er dagens højdepunkt, kunne Leander bo under bruseren tror jeg han ville gøre det. Keg fik puttet den unge mand, og derefter pigerne. Det vil sige det var Thomas tur, men Kristine havde rigtig meget behov for at fortælle om sine oplevelser i skolen.

Hun har en tendens til at gå ned af den mørke vej, i sær når hun bliver træt og møder modstand. Det bliver hurtig en dårlig dag. Vi hjælper så godt vi kan, men det er ikke nemt.

Vi fil pakket os sammen da alle 3 sov, også kørte Thomas, Leander og jeg til Rigshospitalet. Fremme fik vi tilkaldt sygeplejersken. Men der var ventetid, så det endte med at Thomas nåede at kører hjem før han var koblet til. Men vi fik givet han supplerende i sonden, så er den hurtel da overvundet.

Leander og jeg tiltrak os opmærksomhed fra næsten alle sygeplejerskerne, da vi valgte st tage en tur på deres løbehjul – Leander virkede ret uimponeret, men det var lidt hyggeligt.

Leander blev puttet igen (men skulle lige igennem små 45 minutter gråd og klynk).

Vi er presset, bloggen bliver skrevet – det giver så meget værdi at reflektere over dagen, så man kan lægge den fra sig. Men med den sparsomme tid og ikke mindst søvn, så bliver den altså ikke prioriteret lige så højt som vanligt, jeg håber I bære over med mig?

nå ja også blev Leander allerede 11 måneder, det var altså ikke denne måde vi ønskede at fejre det. Men det ved Leander heldigvis ikke.