Dag 157 – udskrevet og dans

Tidligt oppe, havde jeg selv morgenmad med til Leander, da køkkenet først åbner kl. 8, og fordi vi skal vente på at personalet kommer med mad til os. Så Leander spiste kartoffelmos og bearnaisesovs til morgenmad.
Jeg fik lokket en lille lur ud af den unge mand, også fik vi et bad.
Aftalte at Thomas og pigerne kom for at hente os. Det var ikke meningen det var denne måde Thomas påske-fri skulle bruges.
Da de var på vej havde vi stuegang, lægen var meget tilfreds, og syntes vi skulle hjem og holde påskeferie med familien.
Leander har rettet sig lynhurtigt, og de var meget tilfredse med min supermand.
Han har fortsat sin maveinfektion, og vi er derfor stadigvæk isoleret, når vi kommer på Rigshospitalet.
Så da Thomas og pigerne kom, var vi mere end klar til at hjem. Vi fik pakket sammen, også fløj vi ellers afsted.
Følelsen er lige fantastisk hver gang, og ærefrygten lige så. For kan vi nu klare det, får han feber igen?
På vejen hjem, skulle vi lige hente en mappe til Thomas aftenmøde. På turen derfra endte det med at alle 3 unger faldt i søvn – så vi rundede havnen for at købe fisk. Det lykkedes at få liv i 3-banden, så der blev kigget på både og fisk. Vi må i sommeren vi går i møde udnytte de muligheder vi har i nærområdet.
Hjemme spiste vi frokost, og tror bestemt at alle kunne mærke at roen havde ramt os, for det er noget andet at være hjemme, når man ved man ikke skal afsted igen.
Leander blev puttet til lur, og vi gik igang med at samle LEGO friends med pigerne, det er et stort nummer, men en fantastisk hyggestund for os alle 4.
Med Leander vågen igen, fik jeg lavet aftensmad, og den blev indtaget samlet. Det vil sige pigerne nægtede, så de måtte til dans uden aftensmad.
Vi efterlod drengene til kaos, også kørte vi afsted. Josefine nåede det lige akkurat, imens gik Kristine og jeg i skobutikken, da Kristine manglede sko at danse i, det samme gjorde Josefine. Med den indkøbt, byttede Kristine og Josefine.
Josefine og jeg handlede imens Kristine var afsted, så hyggeligt med alene tid med begge piger hver for sig, og sammen.
Hjemme igen, fik jeg Leander i armene, han var mere end træt. Så ham fik jeg puttet, imens blev pigerne gjort nat klar.
Thomas smuttede ud af døren til aftenmøde, men pigerne var ikke helt mætte (ingen overraskelse), så de fik mere aftensmad, og først kl. 20.30 var der ro fra børnene. Det passede med at Morfar kom (han skulle hjælpe, i tilfælde af at vi stadigvæk var indlagt).
Så vi smed os på sofaen, men ret hurtigt kaldte dynen, og Leander.