Dag 172 - løbetur og mormorforkælelse

Dag 173 – 1. Kemo dag i denne runde

img_4588

Oppe, var der hygge. Det vil sige pigerne var ikke rigtig friske, så det endte med at de fik lov til at spise havregrød foran fjernsynet. Da Leander var spist af, legede mormor med ham i stuen, imens jeg gik i bad.
Jeg fik pakket sammen, Thomas pakkede bilen, tøserne pakkede også deres svømmetøj, og det endte med at vi alle kom ud af døren næsten samtidig.

Vi ramlede ind i kø på motorvejen, mormor og pigerne kørte heldigvis en anden vej til Allerød, så de slap helt for køen.
Da vi endelig var igennem køen, tog Thomas den forkerte motorvej, så vi var pludselig på vej til Frederikssund. (Behøver jeg fortælle at havde vi valgt det fra starten, havde vi undgået køen?)

Fremme på Rigshospitalet blev vi installeret på stuen, der var spilleTom , så vi skyndte os ned for at være med. Leander skal lige vågne, men da han endelig blev klar var set næsten overstået. Det er et skønt indslag, og opholdet føltes helt “normalt”.
Bagefter fik Leander taget blodprøve, også gjorde vi klar til kemo. Da han ikke har feber blev den sat til, men det skal ikke gå snor lige, så da jeg havde fået ham til af sove, så skulle der tages blodtryk. Jeg var så naiv så jeg regnede med han ville falde i søvn lynhurtigt bagefter, men nej. To timer var han vågen.
Så passede det med at kemoen var givet, og han blev puttet i voksien, også gik vi nemlig tur.
Vi endte med at tage to søer – dejligt.
Tilbage vågnede Leander igen, han fik lidt at spise, men når vi er herinde så er hans appetit altså ikke voldsom, så det er mest brystet.
I legestuen var der frivillige fra Røde Kors (unge piger der kommer og leger i 3 timer med børnene). Så Leander fik kreeret en tegning, spist en tusch og danset til musik.
Derefter fik han lidt pommes, men det glider ikke rigtig ned.
Han legede med biler i en smøge på gangen, og så de andre børn køre på cykler. Dejligt at se den unge mand blomstre, og blive motiveret.
Vi har talt om at få en fysioterapi til at kigge på Leander, og komme med gode råd. Så hvis vi er heldige kommer der en i morgen, inden vi skal hjem igen. (Hvis alt går vel).
Til aftensmad fik vi hakkebøffer med sovs og kartofler, Leander syntes det var sjovest at vende tallerknen på hovedet, så det var ikke meget der kom indenbords.
Tilbage på stuen, fik han målt værdier, medicin og skiftet ble. Hans numse er helt ødelagt, så vi er igang med kogt vands klude igen.
Jeg fik puttet Leander, og nyder roen og afslapningen, om end vores stue ved siden af langt fra er lydløs.
Jeg går ind til natten med oprejst pande, vi beder til det går lige efter bogen.

Ps nu har vi fået morfin-salve til gummerne, umiddelbart virker det godt. Så krydser fingre for han snart får de tænder. Han mangler 11, så de må altså gerne komme i klumper, så vi snart er igennem.

Send lige gode tanker, så vi går igennem natten uden nævneværdig feber og udfordringer.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dag 172 - løbetur og mormorforkælelse