Dag 239 – Rigshospitalet tur/retur – udskrevet

Nattn var rigtig rodet, Leander er træt, og kan ikke finde ro. Han har stadigvæk rigtig ondt, og vi har nu fundet ud af at det er når han tisser. Umiddelbart vurderede jeg det var fordi han var hudløs.

Vi skulle være på Rigshospitalet kl. 8, og kl. 7 prikkede Thomas til mig, vi havde aftalt at hvis pigerne sov, så skulle jeg køre alene med Leander, og ellers ville vi tage afsted alle 5.

Skæbnen ville at Josefine vågnede kort efter, også gik det stærkt. Vi gik vækket både Leander og Kristine (ikke fordi vi havde lyst), og jeg fik kastet lidt forskelligt i en taske, også strøg vi afsted.

Vi landede på parkeringspladsen kl. 8, så der var lige i rette tid.

Leander fik taget blodprøve, og fik antibiotika. Han kan få medicin kl. 14 igen, inden Leander kan blive udskrevet. I mellemtiden blev vi enige om at vente på blodprøvesvar i det tilfælde at blodprocenten er faldet til grænsen. Det tager nemlig 2 timer at få blod, så kunne tiden jo ligeså godt bruges på det, inden næste gang antibiotika.

Vi gik i køkkenet, og spist morgenmad alle 5. Derefter hentede jeg klapvognen, sammen med Leander. Han ville meget gerne ligge i den, så jeg satte ham ned, og gik en tur med ham i parken, indtil han sov. Det fnusregnede heldigvis kun.

Da Leander sov, gik jeg tilbage til afdelingen, her pakkede resten sammen, også gik vi alle sammen afsted.

Vi gik i Tiger-butikken, hvor vi blandt andet købte sæbebobler til sygeplejerskerne, hulahopring og fejrbold/ketcher, så fik jeg endelig købt mig en forårs-/sommerjakke, så dejligt.

Vi gik derfra tilbage imod Rigshospitalet, med et pitstop på legepladsen tæt ved.

Det er trist vejr, og det regner, så Josefine, Leander og jeg gik afsted til afdelingen. leander vågnede på turen retur (ikke overraskende).

Leander blodprocent er faldet til 5,1, men altså ikke på grænsen, så der er blot at vente til den kommer langt nok med.

vi gik i bad, alle 5, noget skal man jo bruge vente tiden på.

Derefter spiste vi frokost, legede og pakkede sammen, inden vi kunne returnere til Greve, som en træt, men trods alt samlet familie.

Hjemme, blev Leander puttet i barnevognen og vi 4 andre så Bjørnebrødre og sov på sofaen.

Da Leander var oppe, fik han noget at spise, vi fjollede lidt rundt, men vi er matte, og føler os alene. Vi aftale med Anders og Rita at spise sammen, i mellem tiden var Josefine blevet skidt tilpas. Sp hun endte med at komme i seng kl. 17.30, uden aftensmad. Leander fulgte efter allerede kl. 18.15, så Kristine holdt skansen for dem alle 3.

Thomas og Kristine kærte på MacDonalds for at hente mad til hende, og da de var hjemme kærte jeg afsted efter lidt forskelligt vi manglede. Da jeg var hjemme, var Anders og Rita kommet med sushi.

Det er vidunderligt med venner, der er der, har lyst til os, og vores selskab, selvom bores verden er vendt på hovedet. Vi er jo stadigvæk Thomas og Malene, der har brug for st se andre mennesker, og føle os normale.

Håber alle der oplever kære tæt på i en situation som denne vil tage initiativet, for det er der i den grad behov for, ellers bliver man kvalt af selvmedlidenhed og ensomhed.

Vi tager måske ikke initiativ som før, men vi tænker stadigvæk på samme måde.