Dag 241 – Rigshospitalet tur/retur og frisør

Mandag står den på Rigshospitalet til nye blodprøver, så det var ikke overraskende et stort kaos i det lille hjem, inden afgang.
Jeg fik pakket bilen, og fik afleveret først Josefine, også Kristine. Min store pige gik selv til sfo med skoletasken på ryggen, det gør helt ondt indeni, øv hvorfor kan hun ikke holde sin ferie hjemme, i stedet for at skulle afsted, når vi skal bruge så meget tid på Rigshospitalet.
Vi landede tidligt derinde, vi kan nyde godt af ferietrafikken.
Fremme fik vi klaret blodprøve, og sp var det bare at vente på svar. Vi legede og hyggede med W, dansede, talte med personalet, ja fik tiden til at gå.
Vi fik svaret, Leanders blodprocent var steget, så han skulle ikke have blod, dejligt.
Vi blev tilset af en læge, pga hans smerter. Vi skulle starte med en urinprøve, heldigvis kom lægen ind, så hun for set første så hvordan Leander reagere når han tisser, og samtidig hjælpe med at få taget urin fra.
Derefter fik jeg smertestillende til ham, også var det at vente til der var lagt en ny plan. Det er åbenbart børnekirurgerne der ved noget om det, men de ville have han blev scannet først, så det var blot at vente på det blev vores tur.
Jeg puttede Leander, gik en tur. Det begyndte selvfølgelig at regne, så jeg gik tilbage til “vores” stue, hvor Leander stod og sov, og jeg slappede af.
Han er ret forpint, og derfor naturligt også ret træt.
Da Leander vågnede var ser blot en time til scanning, så han fik lidt af spise, og vi legede.
Fremme ved scanningen, blev både nyre, blære og tissemand scannet, der var intet at se, så der var ikke umiddelbart en forklaring. (Det skal siges at han langtfra var rolig da det blev gjort, som man kan tvivle på resultatet).
Vi blev sendt hjem, med besked om at komme tilbage i morgen. Udstyret med mere smertestillende, og et ønske om at det hjælper.
Hjemme havde Thomas haft pigerne til frisør, jeg havde også haft en tid, men det kunne jeg jo af gode grunde ikke, så den tog Thomas.
Morfar kom, vi fik lavet aftensmad, givet bad, og puttet.
Da børnene sov, kørte Thomas og jeg ud for at handle, hatten af for morfar, han tog tjansen. Leander var vågnet og lidt ked af vi kom hjem. Heldigvis er de jo bedste venner, så de legede lidt med biler, indtil jeg tog over. Vi gav smertestillende, også havde vi ro på igen.
Håber sådan vi kan få en forklaring, for det er bestemt ikke til at holde ud at se han i så store smerter. Altid noget at morfin hjælper ham, selvom det kan give forstoppelse.
Der er rigeligt at bekymre sig om, men altså man bliver jo heller ikke gråhåret af ingenting.