Dag 319 - Afventer - frustrationen vokser

Dag 320 – Røntgen og ultralyd

img_9045 img_9046 img_9050

Fredag 22/9

Oppe fik vi gjort pigerne klar, og så kørte vi Thomas afsted på arbejde. Vi skal først være på Rigshospitalet kl. 11 til undersøgelser, så vi har egentlig god tid, til at nå lidt herhjemme. Leander og jeg hyggede derfor i køkkenet, inden jeg pakkede sammen og kørte afsted. Vi mødtes med Thomas derinde, men vores tidsplan skred alligevel lidt, øv. Derfor var vi lidt forpustet da vi ramte ambulatoriet, her skulle Leander have taget blodprøve (Da vi muligvis troede han skulle have blod), så vi ikke skulle vente på svar hvis det var tilfældet. Men da de lukkedes hans CVK ved MR scanning, har de ikke gjort det helt rigtigt. Det betød at det drillede lidt, det lykkedes heldigvis og lettere forsinket kunne vi komme til ultralyd. Vi blev mødt af en meget sød læge, og Leander samarbejdede helt enormt, så alle billeder blev perfekte. Hun kunne ikke umiddelbart se at der var sygdom i hans organer, hvilket jo er positivt, så må vi se hvad de siger om knoglerne.

Vi gik derfra videre til røntgen, og så her lykkedes det os at samarbejde rigtig godt, så billederne blev ”hurtigt” overstået – på 40 min. Vi gik til ambulatoriet, her kunne de fortælle at Leander ikke skulle have blod, men de ringede tilgengæld fra røntgen at man havde glemt at tage et billede, så vi skulle lige blive til lægen havde kigget dem igennem, i tilfælde af hun gerne ville have det også.

Imens vi ventede på Bodil, ringede de heldigvis og sagde det ikke var nødvendigt, så lidt heldig har man da lov at være.

I samtalen med Bodil konkluderede hun at med baggrund i hans almene tilstand, ville hun gerne have en knoglemarvsprøve, da hun syntes han har det for dårligt til at sygdommen alene skulle være brudt ud i huden, jeg er mere i tvivl.

Vi sagde farvel til Thomas der hastede afsted til et byggemøde kl. 14, og derfra skulle han videre til et arrangement i netværket.

Hjemme fik Leander og jeg lidt at spise, pakkede sammen og gik afsted for at hente pigerne. Leander faldt heldigvis i søvn ved skolen, det var tiltrængt.

Kristine var alene hjemme med babyalarmen, imens jeg hentede Josefine.

Hjemme fik lavet aftensmad, børnene fik et bad, inden jeg gjorde klar med popcorn og fredagsslik. Jeg er brugt som en i helvede, så det er det sidste af mine ressourcer jeg bruger lige nu.

Jeg fik puttet Leander, pigerne var simpelthen så gode, så da jeg kom ned efter at have fået ham til at sove, ville Josefine og Kristine gerne i seng. Det blev ikke til så meget hygge som jeg gerne ville, men lidt har også ret, og jeg nød i den grad at jeg havde lidt ro på.

Da alle 3 sov, fik jeg lavet medicin og ryddet op, imens jeg så Vild med Dans (med et halvt øje). Da Thomas kom hjem fik vi talt lidt om hans arrangement, inden vi gik i seng. Det har været en travl og udmattende uge, og den næste bliver formentlig ikke meget bedre. Vi må se.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dag 319 - Afventer - frustrationen vokser