Dag 327 – Udskrevet og Moster Mie besøg

Fredag 29/9

Da der jo ikke er fri parkering ved Rigshospitalet, skulle jeg ned med en parkingstilladelse til kl. 6.45 (så jeg undgår bøder). Jeg havde aftalt med sygeplejersken at hun kom ind og så efter Leander, imens jeg løb ned med den. Men den unge mand vågnede, og jeg syntes det var synd for hende at have sådan en sur starut, så jeg endte med at tage ham med. (Det er trods alt rimelig nemt, når han ikke er koblet til maskiner).

Vi er godt nok isoleret på stuen, men heldigvis sov de andre patienter, så risikoen var minimal, og sygeplejersken og jeg var enige om at det var ok.

Men det skulle så ikke lykkedes mig at få den unge mand til at sove mere, heldigvis kom yndlings sygeplejersken, hvilket hjalp meget på den unge mands humør, det betød at jeg kunne gå i køkkenet for at hente morgenmad, det er ellers ikke normalt.

Leander ville ikke have noget, han var bare tosset over at være lukket inde på stuen. Så vi tossede noget rundt, indtil det blev tid til stuegang.

Lægen var egentlig tilfreds med den unge mand, men kunne godt forstå frustrationen. Vi blev enige om at jeg tog hjem med den unge mand, og håbe at han ikke stiger i feber, og ellers får en rolig weekend. Sikke noget rod, vi er så trætte af det.

Lægen fortalte han havde aftalt at de skulle ringe med svar på knoglemarven, han ville ringe til mig hvis der var noget jeg skulle vide, men jeg skulle egentlig bare krydse fingre for at han ikke ringede.

Han gav mig samtidig svar på røntgen, og den viste at han havde nye angreb i sit kranie og i sin højre arm. (De gamle angreb er ikke blusset op). Jeg er lidt lettet, altså ikke i den forstand, men så alligevel. Så er der jo en forklaring på hans tilstand, men de vil ikke starte ham op i behandling endnu, så vi må væbne os med tålmodighed, selvom den er ved at være brugt op.

Leander faldt i søvn i bilen, hjemme sov han videre på sofaen, vågnede lidt op, hvo vi kørte afsted efter pommes frites og en sandwich. Han spiste lidt, men foretrak at sove, så det gik tiden med på sofaen indtil Moster Mie kom kl. 15.30. Det var åbenbart det der skulle til, for så vendte hans humør og vi hyggede rigtigt.

Kan ikke huske hvornår jeg sidst har haft muligheden for at hygge med Moster Mie, uden pigerne eller Thomas har været der. Så vi fik snakket om lidt af hvert, men i det hele taget havde vi muligheden for at tale sammen uden at blive afbrudt. Det resulterede i at vi ikke rigtig vidste med aftensmad, så det endte med at Moster Mie hentede fredagsslik og pizza, imens jeg puttede Leander.

Da han sov, hyggede vi, spiste og så tv. Altid i alt endte dagen fantastisk, og det var skønt på den måde at blive ladet op, roen indfandt sig i hvertfald, og lægen ringede ikke.