Dag 320 - Røntgen og ultralyd

Dag 321 – Gæster og hjemlig hygge og Josefine-tid

img_9068

 

Lørdag 23/9

 

Thomas kørte til bager efter morgenbrød, og vi fik spist sammen alle 5. Da Leander var puttet fik vi ordnet vasketøj og ryddet op. Det er jo en proces som man kan bruge hele dagen på, hvilket vi jo ofte gør.

Josefine skulle til fødselsdag kl. 11, så hun blev kørt afsted. Vi andre hoppede på cyklerne, for at aflevere Thomas til cykelsmeden, så den også kan blive vinterklar. Derefter fortsatte vi til havnen, hvor der blev kigget på vandet/både og handlet fisk til frokost. Det var simpelthen så skønt vejr, og vi nød at cykle derud af. Leander nød i den grad at der skete lidt, og måske skal jeg bare blive bedre til at vi skal afsted for at opleve et eller andet i løbet af en dag, men det er bare ikke altid overskuddet er til det, syntes jeg.

Hjemme fik Thomas stablet frokost på benene, Leander spiste rigtig godt, og inden jeg fik set mig om skulle Josefine hentes igen. Leander blev puttet, og jeg kørte afsted.

Da jeg var tilbage, fortsatte vi oprydningen og vasketøjet. Vi fik skønt besøg af Ida, Selma og William, de kom forbi med en buket, fordi de syntes vi fortjente det, ovenpå alt det med Leander. Det varmer simpelthen at andre tænker sådan på os, og også blot kommer forbi. Vi har ikke altid overskuddet til at række hånden ud, og tit når vi gør får vi en oplevelse af at den ikke bliver taget, så skønt med besøg.

Børnene nød at de kunne lege, så det endte med at det hurtige besøg blev noget længere, og Moster Mie sluttede sig til os.

Da vi sagde farvel til Ida og børnene, kørte jeg afsted for at handle det sidste til aftensmaden, og fik gjort den klar. Da jeg var tilbage var Moster Mie kørte afsted for at hente Christian, der havde været på besøg hos en kammerat.

Da børnene var puttede, sluttede vi med en lækker kaloriebombe af en kage, der laves på 5 minutter i microovnen. Luksus dessert på denne lørdag, men jeg advare den er vanedannede.

Vi var alle trætte, så vi gik i seng, så vi er klar til natten der kommer, hvem ved hvor godt den unge mand sover.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dag 320 - Røntgen og ultralyd