Dag 417 – kemo og hverdag

27/12

Vi har haft en dejlig jul, vi fik fra 23/12-26-12 helt som vi kunne ønske os, med en rolig jul, dejlige gaver, venner og familie og ikke mindst dejlig julemad.

Nu er hverdagen startet – og vi kan glæde os over alle de dejlige dage der gik godt. Men som det altid er, kan man ikke regne med at vi bare lige stryger igennem til kemo, og idag er ej hellere en undtagelse.

Det viser sig at kemoen ikke er bestilt, så den skal først laves, og det tager altså langtid – men det er vores hverdag. Heldigvis er det ikke noget der sker så tit, og Leander syntes det er en fest at være på afdelingen. Om end tålmodigheden ikke rækker så langt, og da jeg ikke havde planlagt at vi skulle være der så længe, så havde jeg ikke mad med til ham. Og Leander vil ikke have mad fra køkkenet, selvom han ikke er indlagt, så det blev til Chips og cola, men det kan vi andre jo også godt lide.
Vi fik cyklet en del på gangene, så hvis jeg er øm i mine lægmuskler i morgen, så er det derfor.

Hjemme er Thomas gået igang med at banke gulvet i badeværelset i kælderen op, så nu skal planerne for det rum snart laves.
Vi har forsøgt at entrere med en murer, på en mindre forsikringsopgave, men han havde vist ikke synderlig interesse for det, så nu er vi i tvivl om vi skal byde ham ind til arbejdet med badeværelset.
Så hvis der sidder en derude med en god reference til en billig og dygtig murer, så giv lyd. Vi har jo nogle ret store projekter i vente.
Vi har også forsøgt at ringe til en af mine klassekammerater, for at få en pris på tømmerarbejdet, men han er ikke vendt tilbage. Det må være tegn på der ikke er mangel på arbejde, ellers er vi bare ikke interessante at arbejde for, hmm. Jeg satser på det første, så igen kender i mindre håndværkere, til rimelige priser, så giv lyd. Vi har et tag der skal skiftes.

Ellers har vi fået taget julepynten væk, og da Leanders tal er i bund, skal jeg have gjort rent, og desinficeret, så vi begrænser bakterier herfra, og så bliver der holdt lav profil, selvom det er svært når vi nu alle er hjemme.