Dag 433 – brøleabe og ørevrøvl

Egentlig havde jeg skrevet et indlæg, men det er forsvundet fra mig. Måske det er godt, det giver mig jo mulighed for at reflektere over andre ting, sådan er det, når ting kommer på afstand.

Leanders cvk virker ikke, så i næste uge skal han have lagt er nyt, det har været en lang proces at komme dertil. Han har haft det i 13 mdr, og nu kan jeg da blive helt ør i hovedet, for om jeg overhovedet kan finde ud af at passe et nyt. Mon ikke det kommer, ligesom så meget andet. I morgen skal vi til ørelæge, igen. Pigerne har begge dræn og jeg føler mig overbevist om at Leander ville have glæde af et også. Ørelægen har tidligere sagt nej, men håber de vil genoverveje, så det kan laves samtidig med nyt cvk.
Vi har meget urolige nætter, og Leander er ked af det. En ting er at jeg ammer, men at han samtidig er ulykkelig hjælper ikke. De aftener han har fået smertestillende, har der stadigvæk været mange opvågninger, men han har ikke været ked af det. Vi slås stadigvæk med forkølelse, men det har han jo ikke været siden august.

Også lige et spring, for nedenstående er der faktisk et andet andet, men det oplæg jeg skrev i går aftes, var Thomas ikke helt enig i at det skulle skæres sådan, så nu prøver jeg en anden vinkel.

Forleden dag, var det min tur til at agere brøleabe i Kristines klasse, egentlig passer det mig jo meget godt, for den som kender mig, men altså stakkels de børn og forældre der overværede det.
Altså når man kommer ind i klassen, og faktisk ikke helt opdager at klokken ringer, og at læreren kommer for sent, ja så tog jeg teten. Der er nok gået en skolelærer tabt i mig.
Men altså det lykkedes mig at få ungerne til at sidde på deres pladser, finde deres tegne ting frem, og skabe ro. Men altså det var meget værre med forældrene, de havde slet ikke tid til at komme på arbejde, først så skulle de lige komme sig over chokket, fordi der var andre der italesatte børnene, så skulle de ud af døren, for timen var jo begyndt, men det er så svært at komme afsted, for der skal kysses og krammes og siges farvel. Da læreren afløste i døren, følte jeg mig home safe, om end jeg jo tænkte en del over hvordan de stakkels børn mon skal klare sig uden deres mor og far, til at lukke ørerne for støjen, uroen og balladen. For derhjemme er der sikkert ikke en brøleabe, så der må det jo være ok at hænge i gardinerne, løbe rundt på gangene og tale grimt til andre.
Jeg er bare glad for at Kristine kender sin brøleabe, og hun er bestemt ikke bleg for at være det udenfor hjemmet også. Måske det var det der virkede, måske er vi heldige, jeg ved det ikke. Men stakkels de børn der ikke har en brøleabe der tør tage ansvar og irettesætte når tid er.
Jeg hat meget mer på hjertet i den sag, men må nok hellere holde det indenfor hjemmets 4 vægge, for ikke alle er klar til at blive konfronteret med virkeligheden 2018, øv.

Udover det, så er der nu 28 elever (!) i Kristines klasse, selvsagt er lokalerne ikke lavet til det, men ej hellere er lærerne klar til at undervise så mange elever, det er jo tydeligt at en enkelt lærer ikke kan nå hele vejen rundt, og dem der larmer mest, skal nok få opmærksomheden, for sådan er samfundet jo idag.

Det betyder at Kristine og jeg hver dag laver matematik og dansk, fordi hun ikke bliver hørt i klassen, og tiden er ikke til at forklare på en måde så hun forstår det. Vi ved jo alle sammen der er flere måder at lærer på, og der passer Kristine altså ikke ind i dagens undervisning.

Jeg er igang med at råbe politikkers op, men hvem ved hvor længe det tager? Hvis der er læsere derude der har forslag, så modtages de med kyshånd.

Tak fordi i læser med, jeg er sikker på i sagtens kan rumme mit indlæg med dertilhørende ironi.

billederme er lidt blandet sammen, så håber I selv kan regne ud hvordan de burde komme 😂