Dag 535 - babynus og umuligus (mig)

Dag 544 – power

ce3f3115-d16f-4b3a-88a8-8cc47223e16e 3a23442c-efbc-4242-9f32-80a04cd9d910 70862eb1-48e4-4516-9c88-e354a7b86c93 d95e5ce9-188c-48ce-b63c-fc165c68418f 85129b99-741a-4a83-a440-55c1ed6595b3 ee993724-1bf9-4a79-b5e4-51a67877b3ca 7be154e0-ce3d-454c-a08c-479070bed68c 90375546-f8be-42bb-a845-6639abe3a50a 5a3628cb-9cbb-47c4-ba6d-d915ecd2d6c9

 

Kan ikke huske hvornår jeg sidst har skrevet et indlæg, det er ikke fordi jeg ikke har noget at skrive, men måske et udtryk for at jeg skal trække vejret, og komme op til overfladen igen. 

Vi trækker på alle pumper herhjemme, og jeg agere blæksprutte og koredinator for hhv legeaftaler, lektier, fritidsaktiviteter, vores sociale liv, fødselsdage, gaver, børnefødselsdage, vasketøj, kommune, hospital og nå ja alt det løse. 

Thomas og mit kæreste-liv, hvor man holder i hånd og går en tur, spiser en frokost eller tager i biografen er reduceret til sidste pladsen, og det er egentlig en skam, for vi vil rigtig gerne, men den der reservebedste, der bor rundt om hjørnet, som kan træde til indenfor en halv time, har vi bare ikke. For sådan er vores liv, vi skal handle når ideen opstår, for måske ser det hele anderledes ud om et døgn. Vi har prøvet det før, og taler derfor af erfaring. 

Det var egentlig meningen jeg ville tage natamningen fra Leander, men en klog sagde at jeg jo nok skulle forvente det blev erstattet af kartofler. Og det gider jeg simpelthen ikke, hver anden time det meste af natten, at stå op for at lave kartofler og sovs, så jeg ammer lidt endnu. Måske dumper løsningen ned fra himlen, eller han selv melder hus forbi, og sover igennem fra netop nu (jeg drømmer om det, sender det positive tanker, så lykkedes det). 

Derudover har jeg som pædagogen i børnehaven sagde “en pokalrække af dumme mor, hader dig, jeg flytter et andet sted hen….” for det er der vi er i øjeblikket – mon hylden til pokalerne bliver ved med at kunne bære??? 

Men vi har det godt, nyder at vi har lidt ro fra Rigshospitalet, selvom det er lidt angstprovokerende at de skal klare sig helt uden os. Men det virker som om det går så fint. 

Ellers tænker jeg så det knager over hvad jeg kan bruge mine evner til, altså dem jeg ikke bruger til at være Mor (som jo er den alt overskyggende opgave lige nu. 

Første step er at jeg er begyndt at løbe målrettet igen, og det skulle gerne munde ud i en halvmaraton til september, hvem vil med??? Vi kan lave vores egne lille heppe gruppe, løbe sammen når muligheden byder sig. Jep jeg er fuld af gode ideer, de sprøjter ligesom ud af ærmerne. 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dag 535 - babynus og umuligus (mig)