Dag 594 – Nyt “liv” here we come

Vi har taget en beslutning, altså Thomas og jeg. For efter halvandet år, med mere junkfood end vi vil indrømme, er vi gået igang med en kostomlægning.

Det kræver virkelig rygrad, men resultaterne skulle gerne komme stille og roligt, selvom jeg syntes det går al for langsomt. Vi kombinere det med hjemmetræning, og ikke den i sengen at forstå. Det er umuligt for os at komme i fitnesscenter, og da vi har det dejlige sommervejr, så kan vi ikke få Leander til at sove inden kl 20, hvilket betyder at vi ikke kan nå at komme hos Helle. Det er egentlig okay, for når man starter på den måde, så er der ingen undskyldninger – uanset hvor man befinder sig. 

Vi forsøger at lave morgendagens måltider om aftenen, så er det svære at falde i, når ens mad står i køleskabet. 

Derudover var vi enige om at det skulle være et fælles projekt, derfor bruger jeg stadigvæk min tid som jeg plejer, og vi forbereder mad, og træner når børnene sover, så hvis vi kan gøre det, så kan andre også💪🏻

Vi er ret begejstret begge to, vi skal vænne os til at vi ikke bare kan åbne skabet, og lade al slikken og chokoladen hoppe i munden på os, som vi plejer. Mine tænder løber i vand ved tanken, men jeg tænker at det nok skal gå over. 

Vi har været igang i lidt over uge nu, og jeg tror vi kommer til at elske de resultater vi får, mere end processen. Vi håber også at bankdamen bliver glad, for det skulle jo gerne betyde at vi bruger færre penge hos pizzamanden, og måske det kan få opsparingen til at vokse, fremfor som nu at være en nedsparing. 

Pigerne spørger undrende om hvorfor vi skal veje maden, og forklaringen herfra er at vi skal lære hvor meget vi spiser, de undre sig også over at vi ikke bare lige tager på macDonalds og henter mad, men jeg tror det ender med at være givet rigtig godt ud for os alle 4 – Leander er et kapitel for sig, og lever stadigvæk spillet af kylling fra lokal pizzamand og kartofler med bearnaisesovs, knorr burde virkelig sponsorer den unge mand. 

Men derudover har vi det rigtig godt, til trods for at vi er i kemo uge, og Leander er sur og temperamentsfuld. Pigerne har efterhånden lært at når Leander får prednisolon, så er han sur og tvær. Det hjælper lidt. 

Jeg forsøger at tage i SIV, og håbe at han glemmer han er sur, det er ikke lykkedes endnu – men måske hvis jeg er heldig sker det på fredag, hvor der er sommerfest, med musik. Idag dansede han feks helt uden hverken musik og sang, men hvem har også brug for det. 

Vi glæder os til sommerferie, vi glæder os til at pigerne ikke skal afsted om morgenen, og vi kan kede os, lege i haven, og blot være sammen som familie. 

Når alt kommer til alt, så er der jo intet der er så skidt, at det ikke er godt for noget – og det her er bestemt en af tingene. 

Nyd hinanden – kys solen og lyst – og nyd mulighederne i stedet for begrænsninger.

PS jeg har stadigvæk plads på mit Anja hold, og det koster kun 600kr – virkelig et fund for de penge