Dag 1219 - Opdatering

Dag – 1228 -karantæne og Leander 4 år


Nyt fra karantæne-land

Faktisk kan vi sige velkommen til vores verden, som den så ud da Leander var højisoleret.

På en eller anden måde føltes det trygt, bortset fra at hver gang vi bevæger os udenfor, og vi møder nogle på vores vej, så risikere vi endnu mere end tidligere.

Status på Leander; i onsdags fik Leander taget blodprøver i armen, det gik faktisk over al forventning. Han havde et par VR-briller på, og skød måger, han reagere først da de skulle “grave” lidt i armen, da han ikke ville sidde i stolen men ligge på briksen.

Efterfølgende fik han foretaget en ultralyd, den viser en normal milt (9,2 cm), men tæt på øvre grænse (9,5 cm). Derudover var der hævede lymfer i maven.

Leander er begyndt at blive udfordret med at gå, det er tydeligt han har smerter, så vi ønsker os en knoglemarvsprøve, men lægerne er indtil videre ikke enige med mig, selvom de godt ved min mavefornemmelse som oftest er rigtig.

Vi blev ringet op fredag eftermiddag, med besked om at møde fastende op mandag morgen kl 8, for at få foretaget en MR scanning, da man lige nu vurdere om Leander kan klare sig med en operation.

Jeg håber de har lyttet, de gange jeg har ringet til afdelingen, og derfor kan trylle en læge til at tage en knoglemarvsprøve samtidig med, for han har mange smerter, og han kan faktisk på nuværende tidspunkt ikke smertedækkes.

Vi har holdt en amputeret fødselsdag for den unge mand, med farmor og farfar, mormor og morfar, samt tante Lis. Det var en skøn dag, med højt solskin.

Det var en dejlig dag, hvor vi grundet manglede køkken fik hjælp fra hhv Lis, farmor og Mormor, så det betød at vi nærmest havde Sønderjysk kagebord, inden vi gik i haven og fik samlet en ny grill.

Da den var samlet, blev der sat flæskesteg over, indendørs fik vi spillet spil med børnene, inden vi fik aftensmad.

Havde Leander været glad og tilfreds, havde det været noget andet, men det skygger at hans tilstand hele tiden forværres. Han er træt, sur og tvær. Jeg håber jeg tager fejl, men min mave har endnu ikke fejlet, og jeg ser på mange måder en Leander der har det som han havde det da han blev indlagt første gang.

I dette corona-land vender jeg tilbage når jeg har noget på hjertet, men tiden flyver med skole for pigerne (de elsker det – indtil videre), oprydning, madlavning og vasketøj.

Jeg kæmper for at røre mig dagligt, jeg har virkelig brug for det – men det er ikke sikkert jeg når mit marts-mål, men jeg håber.

På på jer selv og hinanden – og hold jer hjemme.

Vi har besluttet at al handel kommer til at foregå på nettet, at vi ikke får gæster her medmindre de har holdt samme karantæne som os.

Så vi kan glæde os over teknologien, for facetime kan altså noget. Der er bl.a aftalt en kamp med Leanders skydevåben, med Onkel Dennis og Moster Mette – så vi kan få brugt Leanders fødselsdagsgave.

1 kommentar

  • inger.tjavs@hotmail.com

    ønsker jer alt godt. beundre i kan holde humøret oppe . alt godt for jer allesammen knus inger krøll

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dag 1219 - Opdatering