Dag 1425 – Efteråret kommer

Det går simpelthen så hurtigt, med dagene. Nu er efteråret kommet, og vi skriver snart 1. oktober.

Vi er kommet godt i gang, efter en velfortjent sommerferie. Inden sommerferien, var jeg et smut forbi Kristines klasse, for at fortælle hvordan det er at have en syg søskende, og her efter sommerferien, blev det så Josefines klasses tur. Jeg havde taget Leanders perlekæde aka supersnøre med, faktisk dem begge to. Det var rigtig fint at tale med børnene om dem, og det gav dem muligheder for at stille spørgsmål.

Det er svært at vide hvordan en 1. klasse tager imod sådan et besøg, men min fornemmelse er at det gav dem mulighed for at være med til at reflektere, og ikke mindst, fik de en fornemmelse af hvad det vil sige at have kræft inde på livet af sig. Jeg håber de bære det med sig, når de møder modgang i fremtiden. De har vist alle mødt Leander, og jeg er ret sikker på der ikke er nogen af dem, der er bange for kræft.

Vi har haft en meget hektisk september måned. Den første weekend af september, var i Tisvildeleje, med foreningen cancerramte barn. Vi boede på Helenekilde, og havde derfor vores egen lejlighed, med køkken og bad.

Der var aktiviteter, fra vi kom, til vi gik hjem. Og vi havde endnu en dejlig oplevelse, hvor børnene fik malet, lavet smykker, leget, og ikke mindst blev forkælet med både massage og zoneterapi. Vi var trætte, men overraskende genopladet da vi landede hjemme søndag formiddag, hvor Josefine skulle til børnefødselsdag.

Weekenden efter var vi i sommerhus, med mine forældre og søskende, samt svoger, niecer og nevøer. Det er altid hektisk, intenst og sjovt at være sammen på den måde. Der var blevet lejet et pool-hus på Marielyst, der også rummede forskellige andre aktiviteter. Christian og Mie stod for arrangementet, så der var Olympiade med forskellige aktiviteter, i løbet af lørdagen. Det er altid hyggeligt, og bagefter var der masser af pool aktiviteter. Sommerhuset var lejet til mandag, det gjorde at vi om søndagen havde god tid, det betød at jeg fik givet 3 behandlinger, og vi først kørte hjem efter frokost. Hjemme fik vi gjort rent, og pakket ud.

Så har vi haft en weekend hjemme, hvor vi virkelig fik lavet mange gode ting, det er så dejligt når man får nået en masse, blot fordi man er hjemme.

I denne weekend har vi været i Jesperhus Blomsterpark, med Foreningen med kræftramte familier – det var en kæmpe oplevelse, og jeg var meget imponeret.  Der var så mange nuancer, og man blev helt betaget af sammensætninger. Ikke nok med det, så var der en pædagogisk oversigt over de forskellige bede, med tal markeringer, også kunne man læse på oversigtet hvilken plante/blomst der var tale om. Det var lige noget for mig, der bestemt ikke er havekyndig, men som på den måde tør give mig i kast med at kigge nærmere på vores egen have for at finde bunddække.

Vi fik set Hugo og Rita show, i regnvejr, været til Piratshow – vi var naturligvis på det røde hold der vandt, men ikke mindst så er det en succes, når underholdningen vinder over ipad’en i Leanders tilfælde. Vi var i Abeland og badeland. Det vil sige at badelandet var under corona-restriktioner, hvilket betød at man skulle gå udenfor for at gå hjem, og gå i bad. Det var ikke så nemt, og slet ikke når vi kom til Jesperhus i efterårsvejr. Det lykkedes, og vi alle fik en god oplevelse. Vi boede i Hugos Legehytte, hvilket var en succes, det vil sige huset havde kun de mest nødvendige ting, vi manglede ikke noget, men det var meget lydt. Vi tror nærmest huset er bygget omkring møblerne.  Men det er også lige meget, det var jo heldigvis ikke der man skulle opholde sig mest.

Vi fik ladet op, men turen  hjem i går aftes var lang, og vi er noget møre idag. Idag står den på lektier/øvelser, vasketøj, behandlinger etc. Jeg trænger egentlig til en løbetur, men det er som om mine ben ikke rigtig er med mig. Måske det bliver til en gå tur senere. Jeg trænger i hvert fald til at være aktiv.

Det var egentlig meningen, Kristine skulle til gruppe igennem Børnecancerfonden idag, men det må blive efter efterårsferien, for vi er trætte, og der skal altså være styr på lektierne og øvelserne, inden børnene skal i seng. Jeg tror jeg bliver nød til at lægge mig sammen med dem, så håber jeg blot at dagen i morgen starter med solskin, så jeg kan få kilometer i benene, inden jeg skal på Rigshospitalet med Leander på onsdag.

I torsdags fik jeg afgivet blod, mit blodtryk var lige til den lave ende, og hun spurgte om jeg havde oplevet problemer med det, jeg svarede jeg, men når jeg tænker over det, så kan jeg da godt mærke at jeg på det seneste har været lidt mere svimmel, så nu må jeg vist hellere have fat i lægen, selvom jeg egentlig ikke tror der er noget galt. Jeg tror bare det handler om at jeg er i vildt god form. Men better safe – than sorry. Da jeg var i starten af 20’erne, der faldt jeg flere gange om, helt uforklarligt, med både vandafgang og kramper. Man fandt aldrig ud af hvad det handlede om, man tænkte måske epilepsi, men jeg blev afsluttet. Jeg tror selv det handler om at jeg har meget om ørerne, nu er vores byggeri afsluttet, og vi kunne egentlig slappe lidt mere af, men der er så mange hængepartier, bl.a. alle de mennesker vi har “forsømt”, så nu forsøger vi at indhente på den sociale konto. Vi savner at være sociale, men egentlig er corona en god ting for os, det betyder at vi skal sætte vores tempo lidt mere ned. Og det tror jeg egentlig er meget godt.

I kender det vel alle sammen, at man siger ja til mere end man måske helt kan rumme, og booker sin kalender lidt mere stramt end hvad godt måske er. Jeg tænker tit at jeg jo ikke vil skuffe andre mennesker, men det er altid på bekostning af vores egen familie, så måske det er på tide at gøre op med det.

Det her med at efteråret kommer, og vi putter os lidt mere. Jeg elsker det, jeg nyder at se farvespillet på træerne, når de stille drysser ned. Jeg elsker duften af regnvåde blade, og jeg nyder i den grad den stilhed det giver. Jeg elsker også lyden af legene børn, men det er som om den ændre sig, når der udenfor er regnvådt og lidt mere koldt. Jeg elsker mine gå-ture på denne tid, fordi jeg ikke altid møder mennesker på min vej, det er faktisk meget rart. Det giver mig følelsen af at være hjemme, selvom jeg er tæt på mange ting, byen/stranden/skoven.

Jeg håber I alle har et sted hvor I kan lade op, der hvor tankerne kan få lov til at flyde, der hvor der ikke er noget rigtigt eller forkert, der hvor ingen stiller krav til dig, der hvor du er dig. Der hvor du uanset hvilke tanker og følelser du har, er helt perfekt – fordi du er dig. Jeg glemmer ofte at jeg er god nok, fordi jeg er mig. Ikke på trods, men fordi jeg rummer mig selv, både de gode sider, og de mindre flatterende sider. De findes i os alle, men det er når vi nysgerrigt går til dem, at vi bliver klogere på os selv. Der hvor vi måske finder ind til kernen, af hvem er jeg.