Dag 42 – weekend klar

Natten var som den plejer, og Leander og jeg var oppe kl. 5.18 (efter noget snak i sengen). Jeg lavede nissseløjer (første gang i december), og sørgede for medicin til den unge mand inden resten Af familien var oppe. Vi forsøger at undgå sygdom og medicin når pigerne er vågne. Leander blev tilbudt en bolle, men den gled ikke rigtig ned.
Med alle mand oppe, blev der nisset, til pigernes store begejstring.
Der blev indtaget morgenmad, og Thomas tog Leander med på badeværelset.
Kristine blev rigtig ked af det, og kunne ikke rigtig finde ud af hvorfor.
Vi talte frem og tilbage og hun gav udtryk for at hun var bange for at blive syg, ligesom Leander. Alt i mig skriger, og jeg syntes det er rigtig svært, for det er tydeligt hun er ked af det/bange. Vi gik i stuen og læste kemo-Kasper (en bog vi har fået om kræft/kemo), den er skrevet til børn der er syge med kræft i hendes alders kategori. Vi talte om det, og jeg syntes det virkede som on hun var klar, da Thomas kørte på arbejde. Da jeg jo havde brugt rigtig langtid på Kristine (hvilket jeg i den situation syntes man skal, så må alt andet vige), gik jeg i bad og fik gjort mig klar.
Vi strøg afsted til skole, i skolen viste vi kemo-Kasper, så Linda kunne læse den, og finde ud af om de skal tale om det i klassen. Kristine vil rigtig gerne have at de andre i klassen ved det.
Vi fik også doneret til SOS-Børnebyerne (Børnene har omvendt pakkekalender, så de laver gode gerninger, også “tjener” de penge til donation), Kristine går rigtig meget op i at hjælpe, og hun fortæller livligt om det der sker i Tanzania, de ser film og lærer om det de samler ind til.
Josefine og jeg gik fra en Kristine der var klar til dagens udfordringer – yes.
Josefine og jeg gik syngende i børnehave, vi øver på Julealfabetet til juleaften, og den sidder bedre og bedre fast – det er så hyggeligt, og vi får mange smil på vejen.
Afleveret i børnehave gik jeg glad hjem, gik igang med den evige oprydning, inden aftalen på Roskilde kl. 10. Leander vågnede, så det passede med bleskift, mad og hygge. Vi kom afsted, og landede kl. 10.10 på parkeringspladsen (1 times parkering). Frygtede de kørte efter Rigshospitalets tider, men nej. Jeg blev mødt af to sygeplejersker der var helt klar, og inden jeg fik set mig om, var der taget blodprøver, skiftet plaster, og sludret. En sand fornøjelse. Leander blev ammet, for jeg tænkte det kunne passe st når han sov, kunne jeg gå en tur i Roskilde for at købe julegaver. Energien boblede allerede der.
Det skulle vise sig at være en svær opgave at finde en parkeringsplads, jeg havde jo ikke lige taget højde for at der var statsbegravelse i Roskilde. Med Mie i røret lykkedes det at finde en parkeringsplads – var slet ikke klar over at hun kunne guide mig til en, også i Roskilde.
Lykken var gjort, jeg fik pakket barnevognen ud, og puttet Leander. Første stop blev BR, der blev klaret nogle gaver, men er jo langtfra færdig. Jeg smuttede tilbage til bilen med nyindkøb, og skyndte mig afsted til næste stop. Men havde i alt dette lige glemt en fuld opladt babyalarm, så med den hylende, blev indkøbene lidt mere stressende. I butik nummer 3 begyndte han at brumme, er sikker på han havde sovet videre, hvis der havde været en anden, men alene vågnede han, så jeg måtte slippe kurven, også måtte jeg bevæge mig hjemad, øv. Det blev til 35 min.
På vej hjem i bilen ringede Kenneth, Kristines matematiklærer, Kristine var ked af det, og havde faktisk været det hele dagen, hvilken mavepuster. Så jeg skulle komme og hente hende. Spekulere jo som en gal over hvad jeg gør forkert, hvorfor bliver hun så ked af det, og ikke mindst hvad skal jeg stille op.
Jeg fik hentet hende i skolen, også tog vi hjem. Vi talte lidt om det, men hun kunne ikke rigtig sætte ord på. Thomas ringede til psykologen, og hun anbefaledes os lidt forskelligt, Bl.a. Skal Kristine tegne en tegning af vores familie, men hvor vi er tegnet som dyr. Bliver spændende at se hvordan hun griber det an. Vi skal jo huske på at så gammel er hun jo heller ikke, jeg ville da ikke ane hvordan min familie skulle se ud som dyr, også måske alligevel.
Jeg fik puttet Leander, og Kristine fik babyalarmen, så kunne jeg hente Josefine. Jeg har besluttet at gøre alt det vi gjorde før Leander blev syg, så håber jeg det kan være med til st pigerne oplever verden mere normal, også skal Thomas og jeg lægge alle vores bekymringer væk i en kasse, der først nå åbnes når pigerne sover. Al energi skal gå til at tanke vores 3 børn op, så de er rustet til dagen der kommer.
Med alle mand hjemme, fik vi ryddet lidt mere op, inden vi fik gæster. Vores oprindelige aftale blev jo aflyst, på grund af sygdom. Men heldigvis var der hul i Iben og Ulriks kalender. Kl. 17.15 ankom familien fra Kildebrønde, Iben havde lavet lasagne til ungerne, og sørget for fredagsslik. Det er skønt med en veninde, hvor jeg slet ikke behøver at tænke selv. Thomas kom hjem med tapas (Italiensk). Vi blev bænket, rødvinen blev skænket og roen lagde sig for en stund. Det viste sig at Italiensk tapas intet har med pølse og ost at gøre, så vi var noget overrasket da vi åbnede æskerne. Vi fik rigtig lækker mad, men det var ikke det vi troede vi skulle spise.
Leander var træt så han blev puttet. William og Kristine fandt med det samme hinanden, så der var leg på første salen. Josefine underholdt Emma inden der var fredagsslik.
Bliver så stolt af at se hvordan Josefine agere. Hun er så betænksom, og opfanger langt mere end vi nogle gange tror. Min store pige.
Aldrig før har vores tøser fået lov til at være så længe oppe, og Josefine var da også den første der blev puttet. Derefter legede de store videre, indtil de også blev lagt i seng. Inden sengetid kom Kristine og sagde hun ikke længere havde ondt i maven, dejligt.
Så var der ro fra alle ungerne. Vi indtog rødvin i lange baner – for midt vedkommende er det første gang siden jeg blev gravid at jeg har nydt et glas. Det var en befrielse for alle parter, vi talte slet ikke sygdom, men alt muligt andet. Det endte med at Ulrik, Iben og Emma sov i kælderen, og William hos Kristine.
Vi endte med at gå i seng kl. 00.30, med håbet om at natten ville blive lang, men der kunne vi/jeg tro om igen. For kl. 5 var Leander klar igen.

Vi havde en vidunderlig aften, hvor vores batterier virkelig blev ladet op, og vi fik sludret om alt muligt.

Håber at alle er startet deres weekend ligeså godt som os.

PS alle Leanders blodprøver er fine, blodprocenten er stegt til 5,6, hans blodplader er som et normalt raskt barn (det er den der gør at vi kan standse en blødning). Og hans immunforsvar er forbi 1,2 – så er han er så sej, vi er så spændte på opfølgningen på torsdag i næste uge. Han kan kun komme til at sparke røv.