Dag 77 – fortsat flade tal, bekymringerne skygger

 

Vi startede morgenen med hygge i vores seng, Leander var klar, Thomas og jeg var ikke. Op kom vi, Moster Mie stod op. Og for første gang i langtid fik Thomas og jeg mulighed for at gå i bad samtidig, det er godt nok en kort fornøjelse, for den unge mand viser tydeligt sin utilfredshed med omverdenen, når mor ikke er i nærheden.

Pigerne stod også op, og kaoset begyndte. Jeg ville gerne afsted omkring kl. 7 til Rigshospitalet, for at være sikker på at få en parkeringsplads, i rimelig afstand fra afdelingen. Så da jeg forlod hjemme, var det til et stort kaos, havde faktisk lidt ondt af både Thomas og Moster Mie. Men de klarede det, og jeg kom afsted.

Fremme ved afdelingen, fik jeg parkeret, og ankom til afdelingen. Jeg fik trukket en brik til blodprøve, også talte jeg med sygeplejersken. Vi har fået indkaldelse til en ny MR-Scanning. Skal man nu være bekymret over det, eller er det helt normalt i forhold til behandlingsplanen? Jeg ved det ikke, men det kommer på listen over spørgsmål til lægen.

Endelig bippede vores brik, og det var tid til blodprøve. De var ikke klar til at vi kom, så hun skulle lige gøre glas klar. Jeg forstår ikke hvorfor de så ikke ventede, det havde jo ikke gjort den store forskel, men i venteområdet, kunne vi have kigget på fisk, eller gået lidt rundt. Heldigvis kom de med legetøj, og underholdning. Til slut blev han noget urolig, hvilket jeg ikke helt kunne forstå, indtil jeg fik kigget på hans tøj..

Jeg skal spare jer for de værste detaljer, men da blodprøven var overstået, havde jeg brug for hjælp fra personalet på afdelingen. Vi gik på badeværelset, men det er så lille, så puslepladsen kan ikke være slået ned, hvis man skal gå ud igen, så det blev noget af et cirkus. Alt tøjet af, hans skulle skylles under vandhanen. Det var svært at regulere vandet, så enten var det for varmt, eller for koldt. Irriterende. Men det lykkedes, heldigvis havde jeg ekstra tøj med. Tænk hvis jeg ikke havde haft det? Notat til næste uge – der skal to sæt tøj med i tasken.

Vi fik klaret det, derefter fik den unge mand lidt at spise, men det var altså svært at bevare koncentrationen, for der var jo kommet andre børn på afdelingen, og fiskene var lige på den anden side.

Fik talt med sygeplejersken, og vi fik lov til at køre hjem, også ville de ringe med svar. Vi kom godt afsted, men halvvejs begyndte Leander at græde, jeg ved ikke hvorfor han blev så ked af det. Måske fordi han var sulten, eller også havde jeg fået lagt sonden,  så han sad op ad den. Endelig hjemme, fik jeg taget ham op, og givet ham noget mad. Han spist rigtig meget, så tror det var derfor. Jeg fik også flyttet sonden, og jeg fik skiftet ham. Derefter blev han puttet i barnevognen.

Jeg nussede lidt, og så ringede Moster Mie. Hun kommer til frokost, så jeg smed mig på sofaen med min serie – bliver altså helt afhængig af det. Vi bestilte en sandwich, og Moster Mie hentede dem. Luksus.

 

Da Moster Mie kom med sandwich vågnede Leander. Så vi fik spist alle 3, det var så hyggeligt. Han er vild med at smage på vores mad, og jeg får en stor glæde over at han trods alt spiser.

Vi fik fjollet, puttet og leget. Vi forsøgte at overtale Moster Mie til at blive, for helt ærligt, så må Christian altså undvære hende lidt, men det lykkedes os altså ikke helt. Så Moster Mie kørte tilbage på arbejde, inden hun smuttede hjem til Maribo.

Vi fjollede noget mere, også blev Leander puttet i barnevognen. Jeg gik en tur med ham, han var ikke helt klar til at falde i søvn, men han var så træt. Jeg fik ham til at sove, også gik vi ind og legede lidt, inden vi tog tøjet på, for at hente pigerne.

På skolen måtte jeg ringe, for at få dem til at sende Kristine ud. Da hun var klar til at gå, kom Marie. Så det endte med vi tog hende med hjem. På vej hjem fra skole var der snak om at de havde haft vikar, det er sjovt at høre deres betragtninger.

Vi skulle lige hente Josefine i børnehaven. Jeg mødte en kollega udenfor, så vi talte lige sammen. Pigerne smuttede ind efter Josefine, det vil sige jeg tror det blev til mere leg end afhentning. Jeg endte med at ringe ind til pædagogerne, da jeg jo ikke må have Leander med ind. Jeg ville ikke have ham siddende alene i barnevognen, så pigerne blev pakket sammen, imens jeg forsøgte at underholde den unge mand. Han syntes jeg er ret kedelig.

Ud kom de alle sammen, og alt var husket. Sådan. Hjemme fik børnene pandekager (jeg havde rester fra dagen før), inden der var leg i stuen. Pigerne underholdt Leander, med gymnastik og boldspil. Det var så hyggeligt, men desværre mistede pigerne ret hurtigt interessen, så jeg måtte igen finde på nye ting, for at underholde.

Thomas kom hjem fra arbejde, så han overtog lidt af underholdningen. Men det var ikke rigtig godt, så drengene gik en tur, og Leander faldt i søvn. Thomas og jeg fik sludret, det sker ikke så tit at vi tager os tid til at snakke sammen, i stedet for at være optaget af dagligdagens gøremål. Det var dejligt.

Vi gik i gang med at lave aftensmad, og Marie blev hentet. Det er som altid et stort kaos når der er afhentning af legekammerat, samtidig med at der skal indtages aftensmad. Jeg fik lavet en portion til Leander, pigerne blev bænket, og der blev spist i nogenlunde ro og orden. Vi er nået der til, hvor Leander får sin mad, også kan han selv sidde med den. Det sviner godt nok rigtig meget, men til gengæld bliver han meget glad, og han er blevet bedre til at holde tallerknen på bordet, selvom den naturligvis ender på gulvet til slut. Jeg ved ikke hvor meget han spiser, men han får selv lov til at styre det. Så håber jeg bare han begynder at få mere lyst til mad. Hans sanser bliver i det mindst aktiveret, og det betyder vel også noget.

Så var det bade tid for alle 3, inden det var sengetid for den mindste. Han var meget træt, så jeg måtte ret hurtigt overtage at skifte og give tøj på. Med ham puttet, var der fredagshygge i stuen.

Pigerne fik lov til at blive oppe til “fuld plade”, hvis de gerne ville. Men begge piger valgte at gå i seng, de var trætte, og det fangede ikke rigtig deres interesse. Tænk de skulle sidde/ligge stille i sofaen sammen med os, og der var ikke mere slik.

Vi vandt intet, og skiftede til håndbold. Vi var for trætte, så det var svært at holde sig vågen.

Vi håber på en god weekend, at den positive energi overtager, så bekymringerne kan træde i baggrunden.