Dag 265 - svømmehal, grusgrav og lufthavnen

Dag 267 – fodterapeut og Solrød og Lolland

img_8306

Søndag 30/7

Søndag morgen, vi er trætte og lidt svære at få startet. Igang kom vi, men det er jo ikke uden skrig og skrål fra Josefine.

Jeg har booket forkælelse til os begge i Solrød, så vi skal tidligt ud af døren. Heldigvis kunne vi “campere” hos farbror og tante, så jeg blev sat af, og resten af familien kørte videre.

Fantastisk at kunne få ordnet fødder på en søndag, det skulle tage en time, men det tog alligevel halvanden. Thomas kom og byttede med mig, og jeg kørte tilbage til familien. Leander blev ret glad for at at se mig, tante lavede pasta til den unge mand, og skrællede gulerødder til Josefine (hun spiste 5 stk). Da Thomas var færdig kørte vi i samlet flok hjem til Greve.

Vi var lidt ved siden af os selv, da pigerne skal til Lolland for at sove, så vi er klar til Rigshospitalet i morgen. Så hvornår er det optimalt at køre? Vi aftalte at vi ville køre når pigerne skulle sove, men det endte med at vi pakkede ungerne sammen (med en meget træt Leander), også kørte vi derned. Heldigvis bød muligheden sig for at vi kunne spise sammen, sammen med Mostrene, Onklerne og kusinen, det er sidste gang Leander og Karoline har set hinanden, så det er med at nyde det.
Vi fik lækker mad, ungerne nød det, og ser samme gjorde vi. Jeg kan ikke huske hvornår vi sidst har være sammen alle sammen på den måde.
Thomas, Leander og jeg kørte inden isen, vi skal hjem og pakke til vores ferie ved Sejerøbugten fra i morgen, og mentalt gøre os klar til dagen der kommer.
Leander var vågen hele vejen, og det lykkedes først at få ham puttet til kl. 21.30, der var vi så smadret, at vi kollapsede på sofaen, i stedet for at pakke. Det bider os selv i røven i morgen, men sådan er det jo.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dag 265 - svømmehal, grusgrav og lufthavnen