Dag 305 – Biopsi

Torsdag 7/9

Farmor blev natten over, da Thomas har en aftale samtidig med at vi har en aftale på Bispebjerg, der ikke kan flyttes.

Vi får gjort alle klar til at komme afsted, også strøg vi ud af døren. Kristine blev afleveret i skole, bagefter løb jeg til Netto. Jeg var sikker på at den havde åbnet, men jeg stod og slog på glasdøren (Tænkte de havde glemt at åbne), en venlig mand åbnede og oplyste at de først åbnede om 5 min, men jeg fik lov til at komme ind. Undskyldende over min egen klodsethed, men jeg fik en snack til Leander, så han ikke skal sulte (I tilfælde af han vil noget andet end sin mors restaurant).

Vi bevægede os til Bispebjerg Hospital, det er altid underligt, man føler sig jo mere hjemmevandt på Rigshospitalet. Vi kom frem, holdt ulovligt parkeret, men fik meldt vores ankomst. Vi talte med sekretæren der mente vi sagtens kunne nå at flytte bilen, til nyopført parkeringshus (Hvorfor har de ikke det på Rigshospitalet, det var godt nok nemt).

Vi fik flyttet bilen, da vi var retur, havde de allerede kaldt os ind. Men vi kom til ret hurtigt efter. Der var to hudlæger, 3 sygeplejersker, Leander, farmor og jeg.

Vi havde ikke fået talt om biopsien inden, så hvad jeg troede han blot skulle bedøves lidt med creme, blev til bedøvelse med indstik.

Hans biopsi skal tages henholdsvis af hovedbunden og i skridtet (nok der hvor man har tyndest hud). Leander blev lagt til brystet, han var rigtig sulten og træt, der blev markeret hvor biopsierne skulle tages, der blev konfereret med lægen på Rigshospitalet. De var ikke så meget for biopsien i skridtet, for det er meget udsat, også i forhold til at holde det rent efterfølgende.

Det endte med at lægen ville have prøven fra skridtet, så der var ingen vej tilbage. Jeg skal hilse og sige at selvom vi var 4 til at holde ham, så har han rigtig mange kræfter, og jeg tror ikke det lykkedes dem at bedøve ham ordentligt. For jeg skal love for at han blev ked af det, og så føltes det jo som en evighed at de får taget biopsien.

Da jeg havde trøstet, fået givet ham tøj på igen, var det så den i hovedet. Men da først bedøvelsen var lagt, så reagerede han overhovedet ikke. Og han tog det i stiv arm, det var vist værre for farmoren. Vi har bare verdens sejeste dreng, ved det godt, det siger alle forældre, men Leander er altså noget særligt.

Ude derfra, fik vi kigget på hospitalets haveanlæg. Det er meget flot og man får lyst til at være der. Vi fik kigget, og duftet til blomster, og set store fisk, inden vi fandt bilen.

Vi valgte at køre ind forbi Thomas kontor, Farmor har aldrig set det, kun hørt det omtalt. Leander var faldet i søvn, men han plejer at vågne når vi parkere. Det var ikke tilfældet i dag, så han sov videre i min favn, så efter en lille halv time, fortsatte vi til Greve. Leander ulykkelig (han vågnede selvfølgelig kort op).

Hjemme havde jeg håbet jeg kunne få ham til at sove videre, men det kunne jeg glemme. Vi sagde farvel til farmor, også kørte vi afsted efter pommes frites, cola og sandwich, det har den unge mand i den grad fortjent.

Hjemme fik vi noget at spise, det faldt i rigtig god jord hos Leander, og det lykkedes mig derefter at putte ham til lur, så efter en lille gå tur var der ro på.

Jeg kunne lige ligge 30 min, så var den unge mand klar igen, og vi gik til skolen og børnehaven for at hente pigerne.

Thomas kom hjem fra arbejde, også vores eftermiddags-/aftenprogram gik i gang.

Vi er helt møre ovenpå i dag, det er hårdt at se vores lille mand, blive udsat for smerte på den måde, efter han fik sit CVK har han jo været forskånet for det.

Prøven er lavet som en haster, men normalt er der svar efter 14 dagen. Lægen mente der var svar efter en uge, men nu må vi se.