Dag 0 – forløbet inden det hele startede for alvor

Leanders sygdomsforløb

I sommeren 2016, begynder Leander at få udslet på maven. Da vi er i Lalandia tænker vi det nok er en reaktion på klorvandet, men det forsvinder ikke, og vi bliver i første omgang bekymret for om det evt. kan være menigitis.

Men da han ikke viser andre tegn end udslettet, slår vi det lidt hen.

Leander lider meget af arp, og jeg har lidt svært ved at få bugt med det. Vi henvender os første gang til egen læge 10. august 2016, og får en henvisning til en hudlæge.

Det sker med baggrund i Leanders hovedbund, hvor der er arp og en rød plet. Lægen mener det blot er virus, men slår det hen.
Leander lider allerede nu af springende feber, men vi bliver afvist at der er en sammenhæng imellem udslet og feber.

Hos hudlægen, mener han det blot er børneeksem, og at jeg skal ordne hans hovedbund for arp, på normalvis. Vi får derfor Locoid Creme til at påføre, og kan gå hjem igen, med en tid en lille måned efter.

Vi er hos lægen en tirsdag, og allerede fredag er der mere udslet. Jeg får lov til at komme ind hos hudlægen igen, da sekretæren godt kan høre min bekymring. Han kigger ikke engang på det, men konkludere endnu engang at det blot er børneeksem, og at jeg skal sørge for at smøre det som anvist.

Vi har ordnet hans hovedbund for arp, hvilket resulterede i en masse små blødninger, hvor vi ligesom har redt de små udslet væk. Det skal nævnes at det gjorde meget ondt på Leander, at få det gjort. (Ved vores to ældre piger har vi aldrig oplevet at de blev ulykkelige når der blev ordnet for arp).

Der sker ingen bedring med cremen, og Leander bliver tiltagende dårlig, jeg konsultere igen hudlægen, der ikke kan/vil gøre mere, da det blot er børneeksem, og han sikkert er utilpas på grund af noget andet. Feberen bliver igen slået hen.

Jeg henvender mig igen til egen læge med bekymring, hun slår det ligeledes hen, og siger meget klart at vi skal skille feber og udslet ad, da det intet har med hinanden at gøre.

Vi får en henvisning til en ny hudlæge, da jeg ikke føler mig lyttet til hos den første hudlæge. Vi har sundhedsforsikring, så den benytter jeg.

Vi kommer derfor på Hamlet, hudlægen kigger på det, tager forskellige prøver og igen bliver vi udstyret med en creme (lidt stærkere end den første).

Hun ringer til os fredag aften kl. 22.30, og siger vi skal hente antibiotika, da der er en streptokokinfektion i hans udslet, og vi aftaler at starte op i behandling med imacelin (staves?). Samtidig aftaler vi en ny konsultation allerede tirsdag.

Vi oplever ikke en væsentlig bedring af hans tilstand, udslettet matter lidt ud ved brug af cremen, men det er kortvarigt.

Ved den næste konsultation, henviser hun os til Dermatologisk afdeling på Roskilde sygehus, da hun ikke vil tage ansvaret for den videre behandling. (Hun kan ikke give os en ordentlig forklaring, og hun har ingen erfaring med børn).

På Roskilde sygehus bliver vi tilset af en hudlæge der lige har afsluttet en barsel, hun giver mig ret i at det ikke ser normalt ud, og hun tilkalder derfor sin overlæge. Han konkludere at det antibiotika vi har fået for hans streptokok infektion, skal vi stoppe med, da det er lige meget. (Kan ikke huske om det var en A eller B), da han under normale omstændigheder ikke ville have givet antibiotika for en lignende infektion. Han konkluderer, at det er børneeksem eller en virus i huden, det kan være så meget. Hvis ikke det er blevet bedre om 3-6 mdr, må vi jo komme igen.

Leander bliver tiltagende dårligere, og med konstant feber. Egen læge slår det hen, og igen får vi besked på at der ingen sammenhæng er i hans udslet og almene tilstand. Egen læger siger sågar at det da er meget normalt at små børn har feber i en længere periode.

13/10 bliver der taget et prik i Leanders finger, den viser infektionstal på 42 (mener jeg), og en blodprocent på 4,5. Der konfereres med Børneafdelingen på Roskilde Sygehus, og det konkluderes at det er meget normalt med en lav blodprocent, når man har en infektion, og har haft feber over så lang en periode. Der gives igen antibiotika, men uden effekt.

14 dage efter, går jeg igen til læge. Leander har det nu endnu værre, og klynker, udslettet er meget voldsomt, og feberen er konstant.

Lægen ender med at indlægge Leander, da hans infektionstal var 72 og blodprocent fortsat 4,5.

På Roskilde sygehus, bliver han undersøgt, bl.a. med en blærepunktur, for at se om han skulle have en blærebetændelse. (Vi mistænker det selv). Han gylper mere, og skriger ofte når han skiftes. Vi tænker det må være fordi det gør ondt når han tisser. Den kommer tilbage blank, og han startes op med gentamysin og  (kan ikke huske den anden – men det er de to de altid får når de bliver indlagt).

Udslettet matter lidt ud med genta’en, men ikke rigtigt, hans feber falder lidt, men det er kortvarigt. Efter samråd med sygeplejerske bliver vi enige om at give fast smertestillende, da han virker rigtig skidt tilpas.

31/10 til stuegang konkludere man at man ikke har fundet årsagen, og han bliver derfor scannet og røntgenfotograferet, da lægen syntes han virker meget oppustet.

De mener han har en invagination i tarmen, og bliver derfor overført til Børnekirurgisk på Rigshospitalet om eftermiddagen mandag 31/10.