Dag 635 – kemo og farvel

Da vi kom hjem fra Bornholm, havde vi blodprøve kontrol allerede mandag. 

Svaret var egentlig ret overraskende, for det første var Leander ret flad ifht sine netrofile (altså det man bruger for at modstå en evt infektion), og derudover skulle han have blod. 

Vi aftalte at blodet godt kunne vente en uge, altså til idag, men da vi havde tygget på det endte det med at vi tirsdag tog til RH og fik taget en blodprøve (den skal blodtypebestemme, så han ikke får forkert blod), vi kørte hjem igen, inden vi onsdag tog til optankning af blod. 

Thomas arbejdede i kælderen, nu begynder vi så småt at kunne ane en ende på badeværelset, men sådan er det når man alliere sig med upålidelige håndværkere – nå men det var et sidespring. 

Mormor kom ind onsdag også, og det endte med at pigerne tog med hjem til Lolland, for nu havde de brug for ferie. Jaja, det er jo luksus at det kan lade sig gøre. Vi kan jo næsten ikke huske hvad vi lavede, andet end vi var ude og kigge på køkkener, altså blot til inspiration. 

Og onsdag var vi et smut i Nordsjælland for at besøge min søster og familie i sommerhus, så hyggeligt. 

Fra mandag til tirsdag, byttede vi et barn med Allerød familien, så hyggeligt at have besøg af Ella, og Josefine var svært begejstret for at være på overnatning hos kæresten – hvem ved hvor lang tid det forhold holder – der er allerede planlagt hvor mange børn de skal have, hvilke biler de vil kører i, hvor de skal holde ferie etc. Kom ikke og sig de unge ikke ved hvad de vil. 

Thomas, Leander og jeg var også på besøg hos farbror og Tante, er så hyggeligt. Leander har altså bare en anden respekt for Farbror end han har for os andre. 

Fredag fik vi gjort rent og ordnet vasketøj, inden vi pakkede sammen og gjorde os klar til turen til Lolland. Vi endte med at sove hjemme, da vi lige blev nød til at runde Rigshospitalet med en cvk indgang der så lidt nusset ud. Heldigvis skulle vi blot vaske endnu mere, også naturligvis holde øje med det. Han var i sit es, livet på afdelingen nyder han, men han kender jo heller ikke alvoren bag. 

Vi har været sløset med både kost og motion i den forgangene uge, meget irriterende når man kigger tilbage, det skulle jo være så lige til, og vi ved begge hvor meget det giver. Men det er altså svært at holde ferie, og fortsætte i så faste rammer, så de er blevet brudt, kun med lidt dårlig samvittighed. 

Nu har vi besluttet at den sidste uge her, lige skal have et nøk, så alt det gode arbejde vi har gjort ikke er spildt. 

Leander fik kemo idag, også skulle han tjekkes i ørerne, det viser sig at det ene dræn er faldet ud, og ikke længere virker. Så nu er han i antibiotika for mellemørebetændelse, så krydser vi fingre for at han kan vente lidt med at få lagt nye dræn, til han alligevel skal i narkose – jeg tvivler dog, da der ingen plan er for narkose foreløbig. 

Vi opdagede til vores skræk at en af vores yndlings sygeplejersker, hende det tog imod os på afdelingen er gået på barsel, og flyttet til Århus. Jeg ved jo godt at vi jo bare er en lille ubetydelig brik i deres liv, men de fylder et stort rum i vores liv. Jeg er så ked af vi ikke fik sagt farvel til Malene, at jeg ikke fik taget et billede af Leander og hende, så vi kunne sætte hende i “minde-bogen” for Leander sygdom. Hun er en vidunderlig sygeplejerske, men ikke mindst så er hun en fantastisk person, der viser nærvær, omsorg og oprigtig interesse. Jeg kommer til at savne hende over vinteren, når indlæggelserne kommer (for det ved vi de gør). Jeg håber hun læser med her, eller en kollega gør, så hun ved at hun er savnet, ville så gerne have givet et farvel-kram. 

Heldigvis er der massevis af skønne sygeplejersker tilbage, og nye kommer til, men de bliver bare aldrig som vores Malene, som tog imod da vi var allermest sårbare, som har fjollet og grint med Leander, når jeg ikke kunne mere, og givet det der kram, og den der forklaring – puha det gør ond. Hvis bare de på afdelingerne viste hvor store spor de sætter hos familierne. 

Jeg ønsker for jer alle at I har nydt den fantastiske sommer, hinanden, kærligheden og livet. Det er nu engang vidunderligt. Vi fik igår fejret niecens dåb, pigerne og jeg lavede kagerne, så det er dem der er billeder af. Mine tænder løber i vand igen, de var så gode.