Dag 820 – Hvem vil være med???

Tiden den flyver afsted, jeg sætter ringene lidt i system, og derfor har jeg idag igang genoptræning til halvmaraton, ikke fordi jeg gider løbe distancen, men fordi jeg elsker den form jeg kommer i 1 alle kan være med.

Vil du med på mit hold, så skal du gå 3 km i raskt tempo – go go go – det var virkelig skønt. At få frisk luft, og nyde duften af frisk luft. 

Jeg bliver også nød til det, jeg har efterhånden brugt en formue hos min kiropraktor, fordi jeg ikke passer godt nok på krop. Så nu er det nu, det hjælper altid at sige tingene højt, så er det som om målet er mere synligt. 

Ellers så er pigerne ved at skifte gymnastikhold, det hold de går på, er ikke lige dem, så idag skal de prøve på det andet. Jeg er meget spændt, men håber så meget at det passer bedre til dem, det betyder så at der er træning i weekenden, men det må vi tage med. 

Leander har fået taget en biopsi af sit udslet, så nu venter vi på svar. Heldigvis blev det denne gang taget i fuld narkose, da hans cvk var holdt op med at virke. Så det er blevet skiftet, så kan det forhåbentlig klare et år mere. Vi krydser blot fingre for at der kommer en forklaring på udslettet, så vi kan gøre noget ved det. 

Vi skal snart igang med renovering af vores hus, når først vi går i gang, skal jeg nok holde jer opdateret, så I kan følge processen. Jeg glæder mig rigtig meget til vi er igennem den, men det skal jo være skidt før det bliver godt. Især glæder jeg mig til vi får nye døre og vinduer. Lyden skulle gerne blive reduceret kraftigt, og hvis alt går vel får børnene hems på deres værelser. Det glæder jeg mig ret meget til at se hvordan vi kan få udnyttet bedst muligt. 

Så er jeg igang med et hemmeligt projekt, men jeg kan desværre ikke fortælle om det, når jeg kan så gør jeg det. Det er en god ting, men det tager meget af min tid. 

Pigerne er begyndt i terapi igen, det er dejligt de hos Birgitte har et fristed, hvor de kan komme af med deres frustrationer. Selvom det ville være fedt hvis vi kunne klare os helt uden, men selvom Leander har det godt, så svinger han alligevel så meget at der er brug for at de har deres frirum. 

Thomas og jeg har været slået lidt tilbage, idet der er flere børn vi kender rigtig godt, der desværre har fået tilbagefald, og derned skal igennem mere behandling. Det gør så ondt, og det gør især ondt på os når vi ved at vi reelt ikke har en slut dato, tiden skal jo “bare” gå sin gang. 

Jeg får ikke skrevet så meget, men syntes hele tiden jeg har så meget om ørerne, at jeg ikke får det gjort, selvom jeg faktisk har rigtig meget at fortælle. 

Bare det at have en pige på hhv 8 år og snart 6 år, giver mange oplevelser, og udfordringer om man vil. 

Sluttelig vil jeg blot minde om mit stafet for livet hold, håber mange flere vil melde sig på så vi kan få en fælles fest i den gode sags tjeneste.

Send en besked med din mailadresse, så sender jeg en invitation – så er det så nemt at tilmelde sig. Og spred gerne budskabet, vi skulle gerne slå alle rekorder, så vores hold giver alle andre baghjul – ambitioner må man gerne have ikke.